Sti

18. februar 2008
RSS feed
Send til en venSend til en venPrintPrint

Arkiv

Eksterne forbindelser

EU parat med hjælp til Kosovo
Søndag erklære Kosovo sig selvstændigt, og blev derved verdens nyeste nation. Danmark, sammen med hovedparten af de andre EU medlemslande, er klar til at anerkende et selvstændigt Kosovo, men Serbiens regeringsleder, Vojislav Kostunica, har erklæret at Serbien aldrig vil anerkende en løsrivelse. EU sætter sin lid til at den serbiske præsident, Boris Tadic, vil forhindre enhver militær indgriben i Kosovo.EU er parat med en mission af politifolk og domme, som skal hjælpe Kosovo efter uafhængighedserklæringen. Kosovos premierminister, Hashim Thaci, kalder EU-hjælpen for besættelse. 
(Politiken søn. 1/6, Ekstra Bladet søn. 1/8, Jyllands-Posten søn. 1/10, Berlingske Tidende søn. 1/6-7, Politiken lør. 1/8, Jyllands-Posten lør. 1/9, Berlingske Tidende lør. 1/16-17, Berlingske Tidende man. 1/6-7, Information man. 1/8-9, B.T. man. 1/19, Jyllands-Posten man. forside + 1/6)

EU bør inkorporere Balkan
I en analyse skriver Berlingske Tidende, at EU skal udvide det europæiske samarbejde til også at omfatte Balkan for at undgå nye nationalistiske konflikter i regionen. 
(Berlingske Tidende man. 1/112-13)

Rusland parat til at udfordre EU
I en kommentar skriver forsker ved tænketanken Carnegie Endowment for International Peace, Robert Kagan, at Rusland efter ti års frivillig tilbagetrækning nu er parat til at udfordre EU som den dominerende magt i Europa. 
(Politiken man. 2/4)

Energi

Organisationer lægger fælles pres på energiforhandlinger
Otte danske organisationer er gået sammen om at kritisere den manglende udvikling i energiforhandlingerne. Grundet politikernes ubeslutsomhed er udviklingen i Danmark gået i stå. Organisationerne mener at det skal være Europa Kommissionens udspil fra januar, der skal udgøre pejlemærkerne i dansk energipolitik.
(Børsen man. 1/16-17)

Fødevaresikkerhed

Arbejdsgruppe skal se på salmonella forbud
Europa-Kommissionen har givet den danske fødevareminister, Eva Kjer Hansen, tilsagn til at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal afklare, hvordan Danmark opnår særstatus for import af fjerkrækød og æg.
(Notat, 1/31)

Institutionelle anliggender

Forbedret militær
I et læserbrev skriver medlem af Nyt Europa, Søren Winther, at EU med Lissabontraktaten kan forbedre den militære kapacitet uden omkostninger. 
(Ekstra Bladet søn. 1/20)
Det er kun begyndelsen
I et læserbrev skriver MEP for Dansk Folkeparti Mogens Camre, at de europæiske demokratier er truet af den igangværende islamiske invasion.
(Jyllands-Posten lør. 1/10)
Demokratiske fremskridt
I et læserbrev argumenterer MEP for Junibevægelsen Jens-Peter Bonde for, at Lissabon Traktaten gør EU mindre demokratisk, modsat SF's udtalelser om at traktaten skaber mere demokrati.
(Information man. 1/19)

Det indre marked

Hastig prisgalop på danske fødevarer
Det er dyrt at handle ind i de danske supermarkeder. Priserne på fødevarer er langt højere end i mange andre EU-medlemslande, og Danmark er en af de lande, hvor priserne stiger mest.
(Berlingske Tidende man. 3/6)

Medlemslande/Interne anliggender

EU-skeptiker genvalgt
Fredag genvalgte det tjekkiske parlament den siddende præsident, Vaclav Klaus. Vaclav Klaus er EU-skeptiker, og er modstander af EU's Lissabon Traktat.
(Information lør. 1/10)
Irland stemmer om traktat i maj
Irland vil holde en folkeafstemning om EU's Lissabon Traktat den 29. maj. Irland er det eneste medlemsland som holder en folkeafstemning om traktaten, og meningsmålinger viser at mellem 62 og 72 procent af vælgerne ikke har bestemt sig for hvad de vil stemme endnu.
(
Berlingske Tidende lør. 1/17)

Retlige anliggender, frihed og sikkerhed

Terrorlove udfordrer den klassiske magtfordeling
I en analyse skriver Informations korrespondent Brigitte Alfter, at kampen mod terror har forskudt den klassiske tredeling mellem den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt. Men ikke alle domstole tager denne forskydning for givet i kampen mod terror.
(Information lør. 1/4)
Europa afhængig af illegale immigranter
I denne uge fremlagde EU en plan der skal styrke unionens ydre grænser i kampen mod illegale indvandrere og organiseret kriminalitet. Men ifølge eksperter vil planen ramme Europas behov for illegal arbejdskraft og kan risikere at skabe mere trafficking.
(Information lør. 1/8-9)

Retlige anliggender, frihed og sikkerhed

Sømandsaktioner mod løndumping hænger i en tynd tråd
EF-domstolen havde løftet pegefingeren overfor finske søfolk inden afgørelsen om blokaden i Vaxholm. Søfartsdommen truer med at forbyde en international kampagne mod udflagning af fartøjer.
(Notat, 1/28)

Sociale anliggender og arbejdsmarkedsforhold

EU og Vestafrika i ulig partnerskab
På EU's foranledning er biometriske folkeregistre under opbygning i Afrika fordi det kan sætte en stopper for ulovlige immigranter. Aftalen bærer dog fortsat præg af den fundamentale politiske og økonomiske uligevægt mellem parterne.
(Politiken, man. 2/6)

Job og løn på dagsordenen
Med 27 lande i EU er der opstået et uhomogent europæisk arbejdsmarked med enorme forskelle i indkomster, skriver Notat i en leder.
(Notat, 1/3)

Fælles famlen i arbejdstidstågen
Mindst 23 EU-lande bryder med de arbejdstidsregler, som de selv har vedtaget, men de kan ikke blive enige om, hvordan reglerne skal laves om.
(Notat 1/16)
Udenrigspolitik

Kosovos trængte selvstændighed
EU's medlemslande må gøre, hvad de kan for at sikre en troværdig overgang til et ægte uafhængigt Kosovo, hvis politi og retssystem er præget af udbredt korruption.
(Berlingske Tidende, man. 1/2)

Danmark afventer EU-holdning
Udenrigsminister Per Stig Møller (K) mødes i dag med EU's øvrige 26 udenrigsministre, som skal prøve at enes en fælles position position i forhold til spørgsmålet om Kosovos uafhængighed af Serbien.
(Kristeligt Dagblad, man. 1/3)

Granater mod EU og FN i Kosovo
EU og FN's bygninger i byen Mitrovica blev i går ramt af håndgranater, efter at Kosovo erklærede sig selvstændig fra Serbien med moralsk støtte fra EU.
(Kristeligt Dagblad, man. 1/3)

Vejen for Kosovo er kun lige begyndt
Med tanke på udfordringerne i landet og den dybe afhængighed af EU er Kosovos vej til uafhængighed og demokrati på ingen måde slut. Den er først lige begyndt, skriver Information i sin leder.
(Information 1/2, man.)

Arkiv

Seneste

Flere
Seneste opdatering: 31/10/2010  |Til toppen