Sti

Dagens låge i julekalenderen - 22. december
RSS feed
Send til en venSend til en venPrintPrint

22/12/2012

En øksebevæbnet mand tiltvinger sig adgang til tegneren Kurt Westergaards hjem. Han undslipper attentatforsøget ved at gemme sig på toilettet. Et andet sted i Danmark sprænger et andet toilet i luften, da den etbenede, tjetjensk-belgiske Lors Doukaiev, fejlagtigt kommer til at udløse en sprængladning på Hotel Jørgensen i stedet for (angiveligt) på Jyllandsposten.  Ingen mennesker kommer noget til - udover gerningsmanden, som efterfølgende bliver uskadeliggjort i den nærliggende H. C. Ørsteds park. Et  vulkanudbrud ved gletsjeren Eyjafjallajökull på Island udløser en askesky, som lammer flytrafikken i store dele af Europa i dagevis. Ved et ikke-askesky-relateret flystyrt ved Smolensk i Rusland omkommer flere polske nøglepersoner, heriblandt Polens præsident Lech KaczyƄski. Danmark har for 2. år i træk landsdækkende hvid jul. Det er lidt af en meteorologisk sensation, for der er ikke registreret hvid jul 2 år i træk, siden man begyndte at registrere vejrdata i 1890.

Året er…

    2010

    Den græske tragedie og mamma mafia

    For Danmark – og specielt for Connie Hedegaard – blev klimatopmødet i København i december 2009 ikke det, mange havde håbet.

    Men for den danske klimaminister var skuffelsen måske en anelse lettere at leve med. For i starten af 2010 kunne Connie Hedegaard pakke kufferten og sætte kursen mod
    Bruxelles.

    Regeringen havde udnævnt hende til posten som Danmarks næste EU-kommissær.

    Kommissionens formand, José Manuel Barroso, valgte at oprette en ny post – som klimakommissær – og den post blev tildelt den danske kommissær.

    I januar var det så tid til den store eksamen. Som altid skulle hver enkelt kommissær-kandidat til høring i Europa-Parlamentet.

    Og som det efterhånden er blevet vane eller tradition, så var der allerede inden høringerne spekulationer om, hvilken eller hvilke kommissær-kandidater medlemmerne af Europa-Parlamentet ville afvise.

    Høringerne i parlamentet blev fulgt tæt af pressen. For den danske kommissær kandidat gik eksamen let og Connie Hedegaard gennemførte høringen i Europa-Parlamentet.

    Anderledes var det for den bulgarske kandidat xx. Ikke alene klarede hun sig dårligt ved høringen. Der dukkede også et antal historier op i medierne som satte hende i forbindelse med den organiserede kriminalitet i hjemlandet.

    Hurtigt fik medierne døbt  – mamma mafia. Og med det tilnavn var der ikke meget andet for kommissionsformand Barroso at gøre, end at have en venlig samtale med kommissærkandidaten, som derefter valgte at trække sig.

    En ny bulgarsk kandidat blev fløjet ind fra verdensbanken i Washington. Hun faldt i bedre jord og den 9. februar blev den nye Europa-Kommission godkendt ved en afstemning i Strasbourg.

    Normalt er et nyvalgt Europa-Parlament og en nyudpeget Europa-Kommission en ny start for det europæiske samarbejde. Og denne gang var ny-starten noget helt særligt. For selv om Spanien havde overtaget formandskabet ved årets begyndelse, så var det ikke længere spanske ministre som skulle sidde for bordenden og lede alle europæiske møder.

    EU havde nu fået en udenrigspolitisk repræsentant – Catherine Ashton. Og så var der kommet en permanent formand for Det Europæiske Råd. I fremtiden skulle belgieren Herman van Rompuy lede alle EU´s topmøder.

    For at komme godt fra start inviterede Herman van Rompuy EU´s stats- og regeringschefer til et uformelt topmøde. Tanken var, at det virkeligt skulle være uformelt. Så møde blev flyttet ud af den normale EU-bygning og over i det nærliggende biblioteque Solvay som ligger i en park i EU-kvarteret.

    Tanken var, at lederne og Herman van Rompuy i fred og ro skulle lære hinanden at kende og diskutere Europas fremtid.

    Men – som så ofte før i EU-historien – blev mødet alt andet end fredeligt. Få dage inden topmødet blev det klart, at den økonomiske situation i Grækenland var alvorlig.
    Grækerne nemlig forsøgt at skjule, hvor galt det stod til i landet. Men nu begyndte sandheden at komme frem og det betød, at Grækenland havnede på topmødets dagsorden.

    EU-lederne måtte benytte topmødet til udtrykke deres tillid til, at den græske regering nok skulle få orden i økonomien.

    Et beroligende budskab som ikke holdt længe. For i de efterfølgende uger blev det stadig mere klart, hvor galt det egentlig stod til med den græske økonomi. Og topmødet den 11. februar blev dermed startskuddet til en lang række af krisetopmøder, hvor indtil videre tre lande – Grækenland, Irland og Portugal – har fået økonomisk hjælp fra eurolandene. Og det samme har Spaniens banksektor.

    2010 blev i den grad en nystart for EU-samabejdet. Men ikke den nystart nogen havde drømt om eller ønsket sig...

       Dagens delle

       Fyrre år på fem minutter - få overblik på facebook

      Se hele julekalenderen her

    Seneste

    Flere
    Seneste opdatering: 23/12/2012  |Til toppen