Sti

Dagens låge i julekalenderen - 21. december
RSS feed
Send til en venSend til en venPrintPrint

21/12/2012

Prins Henriks gravhund bider en garder, prisen på olie når rekordhøje 100 US$ pr. tønde og Centrum-Demokraterne ophører med at eksistere. Danmark bliver europamestre i håndbold for mænd ved at slå Kroatien 24-20 i finalen. I Danmarkshistoriens største røveri stikker røvere af med 62 millioner kroner fra en pengecentral i Glostrup. Den sidste øl bliver brygget på Carlsberg i Valby. Og så går IT Factory konkurs. Firmaets direktør, Stein Bagger, er mistænkt for at have bedraget firmaet for over en halv mia. kroner.

Året er…

    2008

    Problemerne hober sig op - og Metock bliver et dansk hverdagsord

    2007 sluttede optimistisk i EU-regi. Endelig var man kommet ud af dødvandet med den strandede Forfatningstraktat ved at erstatte den med Lissabontraktaten, som blev underskrevet af stats- og regeringslederne inden de tog på juleferie.

    Nu skulle de fleste lande bare ratificere traktaten i deres nationale parlamenter, og i Danmark gik man i gang med en debat om afskaffelsen de danske forbehold. Særligt rets-forbeholdet ville nemlig marginalisere os, når Lissabontraktaten trådte i kraft.

    Spørgsmålet var, om man ved en folkeafstemning skulle gå efter en ”big bang-model”, hvor der skulle tages stilling til alle fire forbehold samtidig, ”en smørrebrødsseddel”, hvor man kunne sige ja til afskaffelsen af nogle forbehold, men nej til afskaffelsen af andre, eller om man skulle tage individuelle afstemninger om hvert enkelt forbehold.

    Men snart dukkede der nye problemer op på den europæiske scene. Irerne, der som de eneste skulle stemme om Lissabon-traktaten 12. juni, afviste den med 53,4 procent nej-stemmer. EU var igen slået hjem, og de danske planer om afskaffelsen af forbeholdene blev straks sat i bero.

    "I respekt for de irske vælgeres afgørelse lader vi den irske regering give sin vurdering af situationen først, og drager ikke forhastede konklusioner," sagde statsminister Anders Fogh Rasmussen efter det irske nej på et pressemøde.

    Frit oversat betød det, at der ikke kunne blive tale om at afskaffe det danske rets-forbehold, hvis ikke Lissabontraktaten trådte i kraft. Forudsætningen for at Danmark kunne beholde sin stramme udlændingepolitik, hvis rets-forbeholdet blev afskaffet, hang nemlig sammen med traktaten.

    I forbindelse med Lissabontraktaten havde Danmark forhandlet en såkaldt tilvalgsordning (opt-in model), så regeringen i tilfælde af, at rets-forbeholdet blev afskaffet, kunne nøjes med at gå med i de områder, som et flertal i Folketinget valgte at tilslutte sig. Omvendt ville man kunne sige nej til andre områder for eksempel fælles regler for asyl- og immigrationspolitik, hvis flertallet var imod.

    Og en stram udlændingepolitik var vigtig i Danmark. Det blev kraftigt understreget, da den såkaldte Metock-sag blev afgjort ved EF-domstolen 13 dage efter den irske folkeafstemning.

    Metock-dommen handlede om fire EU-borgere, der ikke var irske statsborgere, men som arbejde midlertidigt i Irland. De viste sig at have ret til familiesammenføring med deres fire afrikanske ægtefæller ifølge EU’s opholdsdirektiv. Også selvom ægtefællerne ikke havde lovligt ophold i EU. Og bagefter kunne de uden hindring tage ægtefællerne med tilbage til deres hjemland.

    Det fik debatten til at rase i Danmark, og snart var Metock et hverdagsord.

    Dommen betød, at danske statsborgere kunne få familiesammenføring med ægtefæller fra tredjelande udenom den danske udlændingelovgivnings omfattende krav, hvis de bare opholdt sig i et andet EU-land som for eksempel Sverige. Og bagefter kunne de så tage ægtefællerne med hjem.

    Dansk Folkeparti var rasende og råbte udmeldelse af EU, men endte i stedet med at kræve, at integrationsminister Birthe Rønn Hornbech skulle tage til Bruxelles og få ændret opholdsdirektivet.

    En opgave der var mere en almindeligt op ad bakke, fordi det ville kræve en ændring af den fri bevægelighed mellem EU-landene, en af grundpillerne i det europæiske samarbejde.

    Og selvom Metock-dommen dominerede debatten i Danmark, kom der i løbet af efteråret helt anderledes store problemer på banen i EU-regi. Det irske afstemningsproblem var stadig uløst. Der var ikke noget entydigt svar på, hvorfor irerne havde stemt nej. Desuden ramte finanskrisen for alvor kontinentet.

    Der blev konstateret recession i eurozonen og det krævede langt mere opmærksomhed end et dansk udlændingeproblem. Pludselig var der behov for indspark til en reform af det globale finanssystem og en fælles handlingsplan for ekstra kapital og lån til banksektoren.

    Samtidig kæmpede det franske formandskab for fælles fodslag til EU’s klima- og energipakke, der skulle skabe grundlag for et ambitiøst mål på klimatopmøde i København året efter.

    I den sammenhæng var de besværlige danskere og deres evige indvendinger ubetydelige.

       Dagens delle

       Fyrre år på fem minutter - få overblik på facebook

      Se hele julekalenderen her

    Seneste

    Flere
    Seneste opdatering: 22/12/2012  |Til toppen