Sti

Dagens låge i julekalenderen - 20. december
RSS feed
Send til en venSend til en venPrintPrint

20/12/2012

Kommunalreformen træder i kraft med 98 nye kommuner og 5 nye regioner. TV 2 Radio går i luften. Københavns Politi rydder Ungdomshuset. Naser Khader, Anders Samuelsen og Gitte Seeberg stifter Ny Alliance. Og så afbrydes kvalifikationskampen til EM i fodbold mellem Danmark og Sverige afbrydes kort før afslutningen, da en tilskuer slår dommeren. Danmark idømmes straf, herunder et 0-3 nederlag i kampen…

Året er…

    2007

    Tågen letter

    Det stående bifald bragede begejstret løs fra EU’s stats- og regeringsledere.

    Endelig var der én, der igen satte ord på meningen og visionerne for den Europæiske Union.

    ”EU er en drøm, der er blevet til virkelighed, men også en drøm man skal passe på (…) Intet af alt dette kan tages for givet. Alt dette må hele tiden styrkes og forsvares på ny (…) Endnu en fiasko vil være en historisk fejltagelse”.

    Ordene kom fra den tyske kansler Angela Merkel og hverken begivenhed eller lokalitet kunne være mere historisk.

    Det var d. 25. marts 2007. Rom-traktaten havde 50 års jubilæum og den højtidelige ceremoni og stærke tale fandt sted blot få skridt fra den tidligere Berlin-mur, der om noget har været symbolet på EU’s berettigelse. Hvilket stod ekstra klart, da Angela Merkel fortalte om sin fødsel og opvækst i det tidligere kommunistiske Østtyskland.

    Talen blev begejstret modtaget for efter næsten to års tænkepause oven på den kuldsejlede Forfatningstraktat, der var blevet skudt til hjørne af franskmændene og hollænderne, var der behov for visioner og handlekraft, der kunne føre Unionen ud af handlingslammelsen.

    Med Merkels tale lettede tågen, og senere samme dag underskrev hun den såkaldte Berlin-erklæring på vegne af samtlige stats- og regeringsledere. Et antal, der fra 1. januar var vokset til 27 efter Bulgarien og Rumænien var blevet medlem af fællesskabet. Berlin-erklæringen, der også blev underskrevet af formændene for Parlamentet og Kommissionen var en uforpligtende erklæring, der blandt andet understregede vigtigheden af et nyt fælles grundlag for EU inden næste valg til Europa-Parlamentet i 2009. Ordet traktat blev ikke nævnt. Ingen skulle stødes på manchetterne, men meningen var ikke til at tage fejl af: der skulle udarbejdes et nyt traktatgrundlag.

    Og sådan blev det. Under det effektive tyske formandskab i det første halvår af 2007, kunne der som resultat af en lang række bilaterale forhandlinger på sommertopmødet opnås enighed om en køreplan for det, der nu hed ”reformtraktaten”.

    En regeringskonference – det eneste organ der kan ændre eksisterende EU-traktater - blev nedsat og forhandlingerne om traktaten blev afsluttet på et uformelt topmøde i Lissabon i oktober. Dermed kunne ”Lissabontraktaten” underskrives af alle lande på topmødet 13. december. Planen var, at den skulle træde i kraft 1. januar 2009.

    Lissabontraktaten adskilte sig fra den oprindelige Forfatningstraktat ved at bygge videre på de eksisterende traktater i stedet for at være en erstatning for dem, men ideen var stadig den samme: at den skulle gøre det lettere at navigere et EU med 27 lande.

    Den tidligere franske præsident Valéry Giscard d’Estaing, der havde været formand for Det Europæiske Konvent, som havde brugt år på at forhandle den oprindelige Forfatningstraktat, var en af dem, der offentligt satte ord på det, de fleste vidste:

    ”Det eneste, der er anderledes, er hvordan værktøjskassen er ordnet”.

    Men alle Forfatningstraktatens henvisninger til EU-symboler som flag, motto og hymne var ikke med i den nye traktat, og der var heller ikke nogen formulering om, at EU-lovgivning har forrang i forhold til national lovgivning. I Danmark vurderede jurister, at der nu ikke længere var tale om suverænitetsafgivelse, og derfor mente hverken regeringen, Socialdemokraterne eller De Radikale, at der var behov for en folkeafstemning.

    Til gengæld gav statsminister Anders Fogh Rasmussen udtryk for, at det var på tide at få gjort op med de danske EU-forbehold i løbet af regeringsperioden. For særligt rets-forbeholdet ville komme til at udgøre et problem for Danmark, når Lissabontraktaten trådte i kraft.

    Det retlige område ville nemlig overgå fra at være et mellemstatsligt til et overstatsligt samarbejde, hvilket betød, at Danmark med sit forbehold ville sidde udenfor døren når det for eksempel gjaldt det politimæssige og strafferetlige samarbejde, det vil sige ved bekæmpelse af terror og kriminalitet og i spørgsmål om asyl, immigration, civilt retligt samarbejde og grænsekontrol.

    Anders Fogh Rasmussen satte dog ikke nogen dato for et opgør med forbeholdene - og det var nok meget klogt...

       Dagens delle

       Fyrre år på fem minutter - få overblik på facebook

      Se hele julekalenderen her

    Seneste

    Flere
    Seneste opdatering: 21/12/2012  |Til toppen