Sti

Dagens låge i julekalenderen - 19. december
RSS feed
Send til en venSend til en venPrintPrint

19/12/2012

H. C. Andersen fylder 200 år, Pave Johannes Paul II dør og Villy Søvndal vælges som ny formand i SF. Operahuset i København har premiere på sin første opera: Aida. Folkeafstemningen i Frankrig om EU's forfatningstraktat bliver et klart nej. Folkeafstemningen i Holland om EU's forfatningstraktat bliver et meget klart nej. Et terrorangreb i det centrale London koster mindst 50 mennesker livet - og mange kommer til skade. Og så vider den amerikanske cykelrytter Lance Armstrong cykelløbet Tour de France for syvende gang i træk. 

Året er…

    2005

    Et lammet EU

    På Bastillepladsen var der fest, men rundt omkring i de europæiske EU-kontorer bredte lammelsen sig, da det stod klart, at franskmændene den 29. maj havde stemt nej til forfatningstraktaten med 54,7 procent mod 45,3 procent for et ja.

    Pilen havde peget den vej i dagene op til og lige lidt hjalp det, at den franske præsident Jacques Chirac med alvorsfuld mine tre dage inden havde prøvet at vende folkestemningen med en indtrængende tale til sine landsmænd på nationalt TV.

    ”Lad os vælge et stærkt Frankrig. Hver især har I på søndag Frankrigs skæbne mellem jeres hænder,” lød det i det sidste desperate forsøg fra Jacques Chirac.

    Men franskmændene havde svært ved at skille skæg og snot for sig. De var trætte af præsidenten og regeringen og deres brudte valgløfter om at udjævne de sociale forskelle i Frankrig. Arbejdsløsheden var ikke blevet sænket, og desuden var franskmændene ikke meget for at tyrkerne rykkede nærmere og nærmere EU. Efter fleres mening ville forfatningstraktaten være lig med et carte blanche til tyrkerne.

    I Bruxelles rev man sig i håret. For tre dage efter skulle der også være folkeafstemning i Holland om forfatningen, og her så meningsmålingerne endnu dårligere ud end de gjorde i Frankrig inden afstemningen, og det franske nej var bestemt ingen hjælp, selvom den hollandske premierminister Jan Peter Balkenende også var ude at appellere til sine borgere.

    ”Vi må ikke lade vores love blive dikteret af franskmændene,” lød det fra den hollandske Harry Potter look a like i et forsøg på at få hollænderne op ad sofaen.

    Men hollænderne var også træt af deres politikere, som de mente havde fejlet på integrationsfronten.

    Mordene på både politikeren Pim Fortuyn og kunstneren Theo Van Gogh havde pustet til fremmedhadet i det, der tidligere blev anset for at være et af de mest tolerante lande i Europa, og også her var der stor modstand mod at få Tyrkiet med i EU. Samtidig var mange ting blevet dyrere i Holland, da den hollandske gylden ble skiftet ud med euroen, og det faldt mange for brystet, at hollænderne set per borger var de største bidragsydere til EU. Så 61,6 procent af hollænderne sagde nej til forfatningstraktaten.

    Og lige lidt hjalp det, at man bagefter i Luxembourg stemte ja med 56,5 procent til forfatningen 10. juni. For når to af unionens grundlæggende lande ikke kunne stå inde for den nye forfatning og en yderligere integration af det europæiske samarbejde, var det umuligt at gå videre.

    Det var derfor med dystre miner, at stats- og regeringslederne samledes til sommer topmøde 16-17. juni. Gode råd var dyre. Eller rettere sagt ikke-eksisterende. For ingen sad inde med en plan B. Derfor blev det besluttet at tage en såkaldt tænkepause i forhold til traktaten.

    For med et tysk valg lige rundt om hjørnet, udsigten til valg i både Polen, Italien og Tjekkiet i 2006 og ikke mindst et fransk præsidentvalg i 2007 var der en masse indenrigspolitiske dagsordener, der skulle klappes af, før det ville være realistisk at gå videre med forhandlingerne om traktaten.

    Dermed blev alle andre planlagte folkeafstemninger om forfatningstraktaten også aflyst. Både Danmark, Tjekkiet, Portugal, Luxembourg, Polen, Irland og Storbritannien havde planlagt at spørge vælgerne til råds om traktaten. I Danmark var datoen allerede sat til 27. september, men det endte med at blive en ganske almindelig tirsdag.

    Men det var ikke kun problemerne med forfatningstraktaten, der prægede sommertopmødet i 2005. Også budgettet for 2007-2013 gik i hårdknude og skænderierne mellem Storbritannien og Frankrig brød ud i lys lue. Jacques Chirac ville ikke gå med til at cutte i landbrugsstøtten og Tony Blair ville ikke give køb på den britiske rabat, hvilket fik supereuropæeren, den luxembourgske premierminister Jean Claude Juncker, der sad for bordenden som formand, til at uddele verbale tærsk til de genstridige regeringsledere.

    Lige lidt hjalp det dog. Budgetforhandlingerne gik i stå og blev først reddet på decembertopmødet, da Tony Blair sad for bordenden under det britiske formandskab og var anderledes forpligtet til at frembringe resultater. 

       Dagens delle

       Fyrre år på fem minutter - få overblik på facebook

      Se hele julekalenderen her

    Seneste

    Flere
    Seneste opdatering: 20/12/2012  |Til toppen