Sti

Dagens låge i julekalenderen - 18. december
RSS feed
Send til en venSend til en venPrintPrint

18/12/2012

En næsten 300 kg tung klumpfisk bliver fundet død i det nedbrændte Nordsømuseum i Hirtshals. 2,3 mio. seere følger premieren på DR's nye danske storserie "Krøniken". Mijailo Mijailović tilstår mordet på den svenske udenrigsminister, Anna Lindh. Ved ti bombeeksplosioner i morgenmyldretiden i Madrid dræbes mindst 190 mennesker og op imod 1.500 såres. Kronprinsen gifter sig med Mary, prins Henrik fylder 70 år og Joachim og Alexandra bliver separeret. Gidseldramaet på skole nr. 1 i Beslan ender i en tragedie, da myndighederne stormer skolen. 380 dør – langt de fleste børn. Jysk Sengetøjslager fylder 25 og Lars Larsen husstandsomdeler sin selvbiografi, ”Go'daw jeg hedder Lars Larsen”. Bogen, der bliver trykt i et oplag på 2.400.050 eksemplarer, gør formentlig Lars Larsen til årets mest læste forfatter. 2. juledag udløses et jordskælv, som måles til 9,0 på Richterskalaen, i havet vest for den indonesiske ø Sumatra.  Skælvets ødelæggelser og den efterfølgende kæmpe-tsunami koster mere end 225.000 mennesker livet. Heraf 46 danskere...

Året er…

    2004

    Et benhårdt parlament viser tænder

    Den tidligere fødevareminister Mariann Fischer Boel (V) var godt nervøs, da hun ankom til Europa-Parlamentet 27. oktober.

    Parlamentarikerne skulle stemme om, hvorvidt de kunne godkende den nye EU-Kommission, og forud var der gået nogle hektiske dage med en særdeles følelsesladet debat.

    Stridens primære kerne var den italienske kommissærkandidat Rocco Buttiglione, der under sin afhøring i parlamentet nogle uger forinden, var kommet med nogle særdeles uheldige kommentarer om sit syn på homoseksuelle og kvindens rolle i familien. Noget der absolutte ikke huede de mere frisindede parlamentarikere. Men også hollandske Neelie Kroes, lettiske Ingrida Udre, ungarnske László Kovács og Mariann Fischer-Boel selv havde været udsat for kritik fra EU-parlamentet.

    Mariann Fischer Boel havde desuden også taget turen gennem den danske presses vridemaskine, da det stod klart, at Danmark ville blive kommissær for det vigtige og prestigefyldte landbrugsområde. For hvordan kan man have ansvaret for at reformere landbrugsstøtten, når man samtidig modtager EU-støtte til sit eget gods?

    Derfor var der stor usikkerhed om, hvorvidt parlamentarikerne kunne give kommissionen grønt lys. Det kom dog aldrig til en afstemning. Om formiddagen fik Mariann Fischer Boel at vide, at den nyudnævnte kommissionsformand, den tidligere portugisiske premierminister José Manuel Barroso, lidt efter ville bekendtgøre, at han alligevel ikke kunne præsentere sin kommission for parlamentet. Han behøvede mere tid.

    Kommissærkrisen og magtkampen med parlamentet kom således til at stjæle rampelyset for det der ellers skulle have været en EU-festdag i Rom to dage efter.

    Her mødtes EU’s stats- og regeringsledere for at underskrive unionens nye traktat, forfatningstraktaten, som skulle træde i kraft 1. november 2006. Traktaten, der skulle afløse Nice-traktaten, var blevet grundigt forberedt i et såkaldt europæisk konvent under ledelse af den tidligere franske præsident Valéry Giscard d’Estaing og havde taget flere års arbejde. Den skulle tilpasse EU til den store udvidelse med de ti nye østlande, der var trådt ind i EU fra 1. april.

    Men i stedet for at læne sig tilbage og fejre underskrivelsen af traktaten med champagne og skåltaler havde særligt den italienske regeringsleder og vært Silvio Berlusconi travlt med at arbejde på en løsning med kommissionen. Enden på historien blev, at Barroso endelig kunne præsentere sin nye kommission 4. november. Mariann Fischer Boels navn var stadig på listen, men både Buttiglione og lettiske Ingrida Udre var strøget til fordel for andre navne. Det var derfor med tre ugers forsinkelse, at den nye kommission påbegyndte sit arbejde d. 24. november. Lettet, men også med en kraftig påmindelse om, at de parlamentarikere, der var blevet valgt samme sommer, ikke havde tænkt sig at finde sig i hvad som helst fremover.

    Der kom dog yderligere en lejlighed til en champagneskål inden EU-året randt ud. På topmødet i december blev der nemlig taget en historisk beslutning om at indlede optagelsesforhandlinger med Tyrkiet 3. oktober 2005. Også denne fejring blev dog en smule mat, selvom 41 års trippen i venteværelset dermed var slut for Tyrkiet. For forud for at glassene kunne fyldes, var der gået benhårde forhandlinger, hvor tyrkerne havde truet med at rejse hjem igen. Det var nemlig ikke en flok enige medlemslande, der med oprigtig glæde rakte armene ud til det store mellemøstlige land. Tyrkiet blev presset til at acceptere en lang række krav og nødbremser. Blandt andet skulle landet anerkende den græsk-cypriotiske stat inden forhandlingerne kunne gå i gang, forhandlingerne skulle kunne afbrydes, hvis der skete demokratiske tilbageskridt i Tyrkiet, og der blev indført mulighed for at indføre midlertidige eller permanente klausuler i forhold til landets adgang til EU-tilskud og tyrkernes ret til at søge arbejde i de andre EU-lande.
    Desuden blev det understreget, at målet for forhandlingerne ville være et medlemskab, men det var ikke det samme som en garanti.

    Med en regering, der byggede sit parlamentariske flertal på Dansk Folkeparti, var Danmark absolut ikke en af fortalerne for et tyrkisk medlemskab.

    ”Vi må på et tidspunkt have en overvejelse om, hvor EU's grænser går også rent fysisk. Vi skal også sikre, at EU stadig kan fungere som en beslutningsdygtig organisation. Man må overveje, hvor store vi kan blive,” lød det fra den danske statsminister Anders Fogh Rasmussen, før han tog hjem fra topmødet for at holde juleferie.

       Dagens delle

       Fyrre år på fem minutter - få overblik på facebook

     Se hele julekalenderen her

     

    Seneste

    Flere
    Seneste opdatering: 18/12/2012  |Til toppen