Sti

Dagens låge i julekalenderen - 17. december
RSS feed
Send til en venSend til en venPrintPrint

17/12/2013

Vidste du at...
Som borger i EU har du ret til at klage eller stille forslag til Europa-Parlamentet ved at indgive et såkaldt andragende. Det er der mange der gør. Blandt de mere kuriøse kan vi nævne at byen Madrid i 2009 bad om at få lempet reglerne for bortskaffelse af døde dyr, fordi de spanske gribbe sultede…      

    Job eller klima?

    Klimaforandringerne var længe nummer et på den politiske dagsorden. Men da finanskrisen ramte Europa, så måtte klimaets ve og vel pludselig kæmpe om opmærksomheden med et andet vigtigt emne – nemlig økonomien og arbejdspladserne.

    Hvad er det vigtigste lige nu – hvad er mest akut?

    Og netop det dilemma har stået i centrum for en lang EU-strid om handel med CO2-kvoter.

    En af grundstenene i det europæiske arbejde med at bekæmpe klimaforandringer er ETS – den europæiske markedsplads for køb og slag af kvoter for udledning af CO2.

    Som en led i kampen mod klimaforandringer fik industrivirksomheder valget mellem enten at mindske sin forurening eller købe kvoter, hvor hver kvote giver ret til at udlede en begrænset mængde CO2.

    Det var håbet, at høje priser på CO2-kvoter skulle motivere virksomheder til at mindske deres udledninger af CO2.Men ordningen har ikke fungeret helt efter hensigten.

    Den har fungeret både godt – og skidt.

    Det gode er, at siden EU i 2005 indførte ordningen med at kræve CO2-kvoter af industrivirksomheder, så har den tunge industri mindsket sine udledninger af CO2 med over 13 procent.

    Og det er også godt, at otte lande udenfor EU er har fulgt EU´s eksempel og introduceret deres egen handel med kvoter. To lande overvejer endda at tilslutte sig det europæiske marked for kvotehandel.

    Men samtidig er det skidt, at industrien fra starten fik så mange gratis kvoter, at prisen for kvoter er begyndt at falde. På grund af den økonomiske krise mindskede efterspørgslen og prisen faldt pludselig brat.

    Det er blevet billigere for virksomheder at købe kvoter og unødvendigt at blive ved med at gøre industrien mere ren. Og dermed var ordningen med salg af CO2-kvoter pludselig holdt op med at gavne klimaet.

    Og spørgsmålet er, om det giver nogen mening at gå videre med det tredje skridt i ETS-reformen, at begynde med auktionen af to milliarder nye kvoter?

    Europa-Kommissionen mente  det ikke og foreslog, at trække 900 millioner CO2-kvoter ud af markedet i håb om at forhøje prisen for at udlede et ton CO2.

    Men i Europa-Parlamentet syntes mange, at der var en større risiko som var mere akut. Med den dybe økonomiske krise som EU var havnet i efter 2008, ville det være forkert at lægge nye omkostninger på industrien. Og hvad ville der ske, hvis virksomheder begyndte at flytte deres industri udenfor Europa?

    Beskæftigelsen måtte gå før klimaet.

    Europa-Parlamentet var delt. Men da der skulle stemmes vandt argumentet om beskæftigelsen. 334 medlemmer af Europa-Parlamentet stemte i april 2013 for at begynde salget af samtlige kvoter nu. 315 stemte imod.

    Klimaets venner i Europa-Parlamentet gav ikke op. De fremlagde et revideret forslag. I juli stemte man igen og nu var det den anden side, der vandt.

    Og præcis nu – lige inden jul -  er der så endelig kommet et ja. Både fra EU-landenes regeringer og fra Europa-Parlamentet, sådan at 900 millioner CO2-kvoter midlertidigt kan trækkes ud af markedet, mens EU arbejder på en mere langsigtet løsning for kvotehandelssystemet.

    Den højeste pris for en CO2-kvote var over 82 euro i 2008. Den 22. november 2013 var prisen for en CO2-kvote helt nede i 4,42 euro.

    Nye læsere kan begynde her 
    Se hele julekalenderen her

    Seneste

    Flere
    Seneste opdatering: 17/12/2013  |Til toppen