Sti

Dagens låge i julekalenderen - 17. december
RSS feed
Send til en venSend til en venPrintPrint

17/12/2012

Dagbladet Dagen udkommer for første gang. Dagbladet Dagen udkommer for sidste gang. Familiejournalen fylder 125 år. Kurt Thorsen og Rasmus Trads bliver kendt skyldige i groft bedrageri og falskneri. I Dubrovka-teateret i Moskva tager tjetjenske terrorister 912 civile gidsler i en tre døgn lang gidselaffære, der resulterede i, at 129 gidsler blev dræbt og over 700 kvæstet. Københavns Metro åbner. Prag erklæres i undtagelsestilstand efter de værste oversvømmelser i mere end 200 år. Og i december, mine damer og herrer, så fik vi en aftale…

Året er…

    2002 

    We have an agreement

    Nogle europæiske år er mere historiske end andre. Sådan er det bare. 2002 begyndte historisk – og det sluttede historisk.

    Den 1. januar 2002 vågnede borgerne i eurolandene op til helt nye mønter og sedler. Tyske D-mark, franske franc og spanske pesetas var nu – langt om længe – skiftet ud med euro og cent.

    Det var en lang og besværlig proces. Hvor lønsedler og huslejekontrakter blev ændret fra national valuta til den europæiske. Og hvor alt fra billetautomaten på banegården til automaten i parkeringskælderen skulle skiftes ud for at kunne klare Europas nye fælles mønt.

    Men efter forholdene, så gik overgangen til den fælles EU-mønt glidende. Og skeptikere og dommedagsprofetier blev gjort til skamme.

    Da danskerne ved folkeafstemningen i 2000 sagde nej til den fælles mønt, ja så var euroens introduktion ikke det mest historiske for Danmark. Det var en helt anden begivenhed på den europæiske scene. En som til gengæld samlede danskerne næste mere end noget andet folkeslag i Europa.

    Nemlig optagelsen af nye medlemslande fra Central- og Østeuropa i EU.

    Den 1. juli overtog Danmark EU-formandskabet. Og det betød, at det var op til statsminister Anders Fogh Rasmussen, udenrigsminister Per Stig Møller og et mindre korps af danske embedsmænd at få afsluttet forhandlingerne om udvidelsen.

    Den slags forhandlinger er alt andet end lette. For egentlig er der slet ikke noget at forhandle om.

    Reglen er meget enkel. Ethvert land som ønsker at være medlem af EU skal være parat til at overholde alle EU´s regler. Hverken mere eller mindre.

    Så det man forhandler om er ikke hvilke EU-regler et land skal overholde. Men hvor hurtigt landet skal efterleve EU´s regler.

    Der er med andre ord overgangsordninger.

    Forhandlingerne med landene fra Central- og Østeuropa var mere besværlige end normale udvidelsesforhandlinger. For denne gang var det ikke kun de kommende medlemslande som bad om at få forskellige overgangsordninger.

    I 2002 var der også en lang række af de daværende EU-lande som ville have en overgangsordning. De ville have, at det skulle tage længere tid efter udvidelsen, inden polakker, tjekker og baltere skulle kunne komme til deres lande og arbejde.

    Efterhånden som månederne skred frem, så faldt mere og mere på plads. Så i december var der kun få udeståender tilbage. Og så blev stats- og regeringscheferne fra både EU-landene og de kommende medlemslande samlet til topmøde i Bella Centret i København.

    Som altid i den slags forhandlinger handlede det sidste og afgørende spørgsmål om penge. Hvilke lande skulle have hvor meget støtte. Og hvem skulle betale gildet.

    Økonomen Anders Fogh Rasmussen håndterede forhandlingerne brutalt og pressede begge sider til det yderste. Polakker og andre fik gjort det helt klart, at EU ikke var en bundløs pengekasse. For eksempel fik østeuropæiske landmænd en ordning som betød, at det skulle gå ti år, inden de ville få samme EU-støtte som landmændene i det gamle EU.

    Omvendt så fik de gamle EU-lande også klar besked om, at udvidelsen ikke var en gratis omgang. Og ved topmødets sidste og afgørende fase måtte den tyske kansler, Gerhard Schröder hoste op med en ekstra milliard euro for at sikre udvidelsen.

    Og så endelig – langt om længe – kunne statsminister Anders Fogh Rasmussen møde presse for at meddele at:

    ”Ladies and gentlemen - we have an agreement”

    Den historiske østudvidelse var i hus. Og på den måde endte 2002 lige så historisk som året begyndte.

       Dagens delle

       Fyrre år på fem minutter - få overblik på facebook

     Se hele julekalenderen her

    Seneste

    Flere
    Seneste opdatering: 18/12/2012  |Til toppen