Sti

Dagens låge i julekalenderen - 16. december
RSS feed
Send til en venSend til en venPrintPrint

16/12/2012

Det er det 500. skudår siden Kristi Fødsel. Nytårsnat skifter kalenderen uden de store sammenbrud i computersystemer, som ellers var frygtet. Brødrene Olsen vinder Eurovisionens Melodi Grand Prix i Stockholm. 9 unge mænd bliver trampet ihjel under en Pearl Jam koncert på Roskilde Festival. Øresundbroen åbner og ved en folkeafstemning om deltagelse i euroen stemmer 53% af danskerne imod og 47% for. Og under OL i Sydney møder en dansk tronfølger en sød pige fra Tasmanien…

Året er…

    2000

    Da Chirac løb tør for mad

    På fjerdedagen gik det galt. Flere end 1.000 embedsmænd og journalister var sammen med EU´s 15 stats- og regeringschefer samlede i stort konferencecenter i den sydfranske by Nice.

    Det var december måned og det var egentlig meningen, at topmødet bare skulle have varet to dage. På den tid havde den franske præsident – og EU-formand – Jacques Chirac regnet med, at EU-lederne skulle kunne blive enige om en ny europæisk traktat.

    Men efter forhandlinger om Maastricht-traktaten og derefter Amsterdam-traktaten, var dette den tredje traktat-forhandling på bare otte år. Og de europæiske ledere var både godt trætte af nye traktater – og rimeligt uenige.

    Der er visse forhandlinger i EU som er enkle. Som f.eks. når EU-lederne skal enes om at fordele penge. Den slags forhandlinger ender altid – efter et vist drama – med at regningen splittes. Ofte ved at der simpelthen divideres med to.

    Og så er der de svære beslutninger. Dem hvor det er grundlæggende principper, der skal brydes med.

    Og i Nice stod et af de mest grundlæggende og mest betydningsfulde principper på spil. I hvert tilfælde for den franske præsident og EU-formand.

    Nemlig princippet om, at stemmerne fra Frankrig og Tyskland vejer lige tungt, når der træffes beslutning i EU´s ministerråd.

    EU-landene vidste, at medlemskredsen om få år ville blive udvidet fra de nuværende 15 til formentlig 25, når landene fra central- og østeuropa blev medlemmer. Og derfor var det afgørende at få ændret på EU´s stemmeregler sådan at Unionen også ville være i stand til at træffe beslutninger, når der i fremtiden ville sidde 25 ministre rundt omkring bordet.

    Mange lande foretrak en ny model for stemmeregler, hvor det blandt andet vejede ind, hvor stor hvert enkelt lands befolkning var.

    Men den model kunne Chirac ikke acceptere. For så ville Tyskland blive større end Frankrig.

    Så forhandlingerne trak ud – og ud – og ud. Indtil et stykke ind på den fjerde mødedag, hvor EU-lederne endelig kunne enes om Nice-traktaten – med nye stemmeregler.

    På det tidspunkt var der hverken vådt eller tørt tilbage i det franske konferencecentrum i Nice. Alt var spist og drukket.

    Og for at gøre ondt værre – så blev kompromisset i Nice – at EU-lederne snart skulle mødes igen – for at forhandle yderligere en ny traktat.

    Lettere var det med den såkaldte Lissabon-proces, der blev indledt tidligere på året. Her opstillede EU-landene en række målsætninger som skulle gøre Europa til verdens ledende vidensbaserede økonomi. Der skulle satses penge på forskning og udvikling.
    På undervisning og efteruddannelse. En ti-årig plan som skulle gøre den europæiske økonomi bomstærk.

    Og oveni besluttede Europa-Kommissionen, at Grækenland nu opfyldt alle betingelser for at komme med i den fælles mønt, euroen, som danskerne tidligere på året havde takket nej til.

    10 år senere – i 2010 – var vurderingen af både den europæiske vidensøkonomi og af Grækenland noget anderledes.

       Dagens delle

       Fyrre år på fem minutter - få overblik på facebook

     Se hele julekalenderen her

     

    Seneste

    Flere
    Seneste opdatering: 17/12/2012  |Til toppen