Sti

Dagens låge i julekalenderen - 16. december
RSS feed
Send til en venSend til en venPrintPrint

16/12/2011

Drømmer du også om en hvid jul i år..?

    Lad det sne, lad det sne, lad det sne…

    Endnu viser vinteren sig fra sin milde side. Men temperaturer i Danmark på den pæne side af plus har DMI netop nedjusteret forventningerne til en hvid jul i år. Men måske kan du huske de dramatiske dage op til jul sidste år, hvor sneen væltede ned over Nordeuropa og isslag og snefygning lammede store dele af flytrafikken? I titusindevis af europæiske flypassagerer strandede på umagelige stole – nogle i dagevis – rundt omkring i Europas lufthavne og den var især gal fordi snevejret tilsyneladende kom helt bag på ledelsen i trafikale knudepunkter som lufthavnene i London, Paris og Bruxelles. For eksempel løb de fleste alt for hurtigt tør for den væske, som af sikkerhedsmæssige årsager er helt nødvendig for at af-ise flyenes vinger.

    Heldigvis nåede langt de fleste passagerer hjem til jul – men mange af ærgelserne, forsinkelserne og aflysningerne kunne faktisk have været undgået, hvis lufthavne og flyselskaber havde været bedre klædt på til situationen. Det er de nu! Efter pres fra EU har en række af Europas travleste og mest centrale lufthavne i år øget deres sneberedskab ganske betydeligt. Så du kan nå sikkert hjem. Hvid jul eller ej…

    I Paris har Charles de Gaulle-lufthavnen for eksempel indviet tre nye af-isningsområder, anskaffet 8 nye af-isningskøretøjer og mere end fordoblet beholdningen af af-isningsvæske. Heathrow-lufthavnen i London har tredoblet antallet af sneplove og firdoblet sit snerydningsmandskab, mens Gatwick har fordoblet sin snerydningskapacitet. I Dublin har man investeret i 14 nye sneplove og et større antal fejemaskiner, mens man har fordoblet mængden af af-isningsmiddel på lager. I Bruxelles led man primært under at man pga. af det omkringherskende snekaos måtte modtage mere end 130 fly, som ikke kunne komme til at lande andre steder – og som ikke kunne komme væk igen. Derfor har man her primært koncentreret sig om logistiske forbedringer – og om at forbedre kommunikationen til passagererne, så der ikke opstår kaos og panik. 

    For alle lufthavnene gælder det, at man har lagt helt klare planer for hvordan man fremover vil håndtere ekstremt vejrlig. For vel kan man aldrig regne med vejret – men der findes ikke dårligt vejr, kun forkert påklædning…

    Bonuspakke!
    Hvorfor ikke bruge december til at blive en lille smule klogere?
    Vi giver dig
    10 ting du ikke vidste...

     Se hele julekalenderen her

    Læs mere

    • I øvrigt har du som flypassagerer i Europa en hel række rettigheder - også når det ikke sner. Læs mere om dem her

    Seneste

    Flere
    Seneste opdatering: 17/12/2011  |Til toppen