Sti

Dagens låge i julekalenderen - 13. december
RSS feed
Send til en venSend til en venPrintPrint

13/12/2013

Vidste du at...
Hvis du insisterer på at udøve din ret til sofavalg ved næste Europa-valg, så glæd dig over at du ikke bor i Belgien. Luxembourg, Cypern eller Grækenland. Her er det nemlig obligatorisk at stemme – og behæftet med bødestraf at blive væk.

    Spioner og spam

    Det har været et dramatisk efterår med mange afsløringer af overvågning og spioneri, siden den amerikanske whistleblower Edward Snowden begyndte at lække dokumenter om, hvordan den amerikanske efterretningstjeneste og private firmer som Google, Facebook og Youtube samarbejder i stor skala om at kortlægge alt det vi foretager os på nettet. Både af politimæssige årsager og af rent kommercielle årsager.

    Samtidig med afsløringerne fra Edward Snowden var Europa-Parlamentet i gang med forhandlinger om, hvordan EU´s regler for databeskyttelse skal være i fremtiden. Dagens regler er helt tilbage fra 1995 – længe inden vi som borgere begyndte at håndtere store dele af vores liv på internettet.

    Udgangspunktet for det lovforslag som diskuteres er, at borgerne både skal vide og kunne påvirke, hvordan deres personoplysninger bruges og gemmes. Det gælder f.eks. spørgsmålet om oplysningerne må gives videre i reklameøjemed.

    Europa-Kommissionen som har udarbejdet lovforslaget har for eksempel foreslået, at man som borger skal have ret til at blive glemt. Det vil sige, at man skal kunne kræve, at alle vores billeder og kommentarer på internettet ikke gemmes mod vores vilje.

    Forslaget blev budt velkommen af mange. Men der kom også mange protester. For eksempel frygtede både journalister og forskere, at vigtig information ville forsvinde eller ville blive umulig at få fat på.

    I Europa-Parlamentets udvalg for borgernes rettigheder blev man i oktober enig om meget skrappe regler. 

    Borgere skal have ret til at blive glemt, hvis de ikke længere ønsker, at information om dem skal forekomme hos andre.

    Hvis en virksomhed vil bruge personoplysninger i andre sammenhænge end dem, som oplysningerne er indsamlede i, så skal virksomheden bede personen om tilladelse. Og i den sammenhæng er det vigtigt, at en virksomhed ikke må kræve af sine brugere, at de skal acceptere, at personoplysninger kan bruges frit. Med andre ord. En virksomhed som Facebook må ikke kræve, at brugere på facebook acceptere fri omgang med personoplysninger – ellers vil det ikke være muligt at oprette en facebook-konto.

    Og for at sætte ekstra tryk på, at reglerne overholdes, så foreslår Europa-Parlamentet, at virksomheder som ikke overholder reglerne skal kunne idømmes båder på op til 100 millioner euro eller fem procent af virksomhedens årsomsætning – afhængig af, hvilket beløb, der er størst.

    Europa-Parlamentet har sin holdning klar. Nu venter EU-politikerne på, at EU-landenes ministre bliver enige om, hvordan de synes, EU´s regler for databeskyttelse skal være i fremtiden.
    Når begge parter har deres holdning klar skal der være fælles forhandlinger, hvor Europa-Parlamentet og ministerrådet i fællesskab enes om, hvordan EU-reglerne for databeskyttelse skal være i fremtiden.

    Nye læsere kan begynde her 
    Se hele julekalenderen her

    Seneste

    Flere
    Seneste opdatering: 13/12/2013  |Til toppen