Sti

Dagens låge i julekalenderen - 12. december
RSS feed
Send til en venSend til en venPrintPrint

12/12/2013

Vidste du at...
I 2012 vedtog Europa-Parlamentet en erklæring om indførelse af en europæisk dag for hjemmelavet is: Spis – gerne store mængder - is hvert år den 24. marts og gør en forskel for fødevarekvaliteten, folkesundheden, mejerisektoren, miljøbeskyttelsen, handelsbalancen og bekæmpelsen af ungdomsarbejdsløsheden….

    Penge til landmændene – ikke til landene

    Det skal være slut med at bruge EU´s landbrugsstøtte til anlægning af golfbaner og flyvepladser. I fremtiden skal det kun være den person som aktivt er landmand, som skal kunne modtage EU´s landbrugsstøtte.

    Europas politikere har været i gang med en omfattende reform af EU´s landbrugspolitik og den reform indeholder flere ting. Udover en fokus på, at landbrugsstøtten rent faktisk går til aktive landmænd, så ønsker EU-politikerne også, at der skal være særligt øremærkede beløb til unge landmænd som har svært ved at komme ind i erhvervet. Og så skal en større del af landbrugsstøtten bruges på at beskytte miljøet.

    For nogle lyder dette måske som forbedringer i forhold til den nuværende landbrugspolitik. Alligevel stemte samtlige 13 danske medlemmer af Europa-Parlamentet nej til aftalen om en ny europæisk landbrugspolitik.

    Det er aldrig let at forhandle sig frem til en reform af den europæiske landbrugspolitik. Og denne gang tog det to år – fra forhandlingerne begyndte til man var enige. Men så var det også første gang, at Europa-Parlamentet var medlovgiver og på den måde havde indflydelse på reformen.

    Reformen af landbrugspolitikken er ganske omfattende på flere områder. For det første mindskes det samlede beløb for, hvor stor en del af EU-budgettet som skal bruges til landbrugsstøtte. Og samtidig blev man enig om, at de 12 EU-lande som i dag får mest i landbrugsstøtte gradvist skal have mindre, sådan at der til gengæld bliver flere penge til de 12 lande som senest er blevet medlemmer af EU – og som i dag får forholdsvis mindre i støtte.

    For danske landmænd indebærer det, at deres støtte mindsker med 6,6 milliarder kroner i 2020.

    En af pointerne med landbrugsreformen var at gøre op med det gamle system, hvor en gårds støtte byggede på historiske rettigheder. Nu kræves i stedet at modtageren er aktiv landmand og at landmanden følger EU´s miljøregler.

    Dermed er det altså ikke længere den som udelukkende ejer jorden som kan få støtte. I nogle tilfælde har for eksempel golfklubber og lufthavne på EU-støtte.

    Med den nye reform kan en landmand helt miste sin EU-støtte, hvis lamdnamden ikke respekterer EU´s miljøkrav. Samtidig kan regeringerne knytte yderligere 30 procent af den direkte støtte til yderligere miljøkrav som de enkelte lande kan opstille.

    Der bliver også sat et loft over støtten til de største landmænd. Hvis den årlige støtte overskrider 150.000 euro, så skal støtten reduceres med mindst fem procent.

    Unge nystartede landmænd kan under fem år få op til 25 procent mere i støtte end andre landmænd.

    Den danske regering stemte ja til den endelige reform af landbrugspolitikken . Men samtlige 13 danske medlemmer af Europa-Parlamentet stemte faktisk nej.

    Der er flere forklaringer på, hvorfor de danske medlemmer af Europa-Parlamentet stemte nej.

    Hos Venstre lyder en forklaring for eksempel, at reformen gør det muligt for hvert EU-land at flytte en del af landbrugsstøtten fra at være almindelig klassisk støtte til at være støtte udvikling af landdistrikter. Det er frivilligt i hvert land om regeringen vil lave sådan en flytning af støtte. Og det betyder, at landmænd i nogle lande kan ende med at få mindre i støtte end deres konkurrenter i andre lande.

    Nogle danske EU-politikere ville have en garanti for, at danske landmænd får lige så meget i støtte som f.eks. de franske. Men den danske regering har ikke bestemt sig.

    Andre politikere havde andre grunde til at stemme nej. Hos SF var der for eksempel kritik af, at politikken betyder, at landmændene producerer store mængder landbrugsvarer i stedet for at modernisere hele landbrugspolitikken.

    Nye læsere kan begynde her 
      Se hele julekalenderenher

     

    Seneste

    Flere
    Seneste opdatering: 12/12/2013  |Til toppen