Sti

Dagens låge i julekalenderen - 11. december
RSS feed
Send til en venSend til en venPrintPrint

11/12/2012

Tamilsagen kulminerer og statsminister Poul Schlüter går af, Tjekkoslovakiet opdeles i Tjekkiet og Slovakiet, i World Trade Center sprænger islamistiske terrorister en kraftig bilbombe i den underjordiske parkeringskælder under det nordlige tårn – og så er Irma-pigen truet på livet…

Året er…

    1993

    Danmarks nye EU-kurs

    Udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen gav sig god tid. Han stod med et glas i hånden i Salon Bleu i Europa-Parlamentet i Strasbourg et par uger inde i januar måned. Hjemme i Danmark havde statsminister Poul Schlüter netop kastet håndklædet i ringen. Regeringen ville trække sig tilbage på grund af tamilsagen. Der ville ikke blive noget folketingsvalg. I stedet ville den socialdemokratiske formand, Poul Nyrup Rasmussen få mulighed for at danne regering.

    For Uffe Ellemann-Jensen var det dobbelt bittert. Et valg kunne have gjort ham til statsminister. Men derudover var europæeren Ellemann ked af, at han nu ikke fik mulighed for at håndtere det danske EU-formandskab som begyndte den 1. januar.

    Den opgave skulle varetages af den nye regering. Uffe Ellemann-Jensen var rejst til Strasbourg for at præsentere det danske formandskabs arbejdsprogram. Og vel vidende, at han ikke selv skulle repræsentere Danmark de kommende måneder, så blev den danske udenrigsminister ekstra gavmild og lovede medlemmerne af Europa-Parlamentet, at der ved hver eneste samling i Strasbourg ville være en dansk udenrigsminister til stede som repræsentant for formandskabet.

    Den opgave tilfaldt den nye udenrigsminister Niels Helveg Petersen. For ham personligt var det ikke de månedlige rejser til Strasbourg, som forgængeren havde lovet, som var formandskabets store højdepunkt. Det var i stedet, da Niels Helveg Petersen efter et par uger i hjørnekontoret på Asiatisk Plads og i formandsstolen for bordenden i ministerrådet formelt kunne åbne forhandlingerne om optagelsen af fire nye medlemslande.

    Sverige, Norge, Finland og Østrig begyndte deres forhandlinger om medlemskab.

    En god nyhed for Danmark som længe havde sukket efter flere nordiske tanker og værdier i EU-samarbejdet.

    Da udvidelsesforhandlingerne var sat i gang, så kunne den nye regering koncentrere sig om den næste store opgave. Nemlig at sikre et ja ved folkeafstemningen den 18. maj, hvor danskerne både skulle godkende den Maastricht-traktat, som de havde afvist året før - og den nye Edinburgh-afgørelse med fire danske forbehold.

    Debatten var hed og nervøsiteten hos politikerne stor. Modstanderne hævdede at forbeholdene ikke havde nogen effekt overhovedet og at Danmark jo reelt tilsluttede sig hele Maastricht-traktaten. Ja-siden argumenterede for, at forbeholdene var reelle.

    Virkeligheden lå et sted midt imellem. Forbeholdene havde ingen umiddelbar effekt, da Danmark indførte dem i 1993. Effekten kom først senere.

    Men EU-forbeholdene blev en fastmuret del af dansk europapolitik, da danskerne den 18. maj 1993 sagde ja til Maastricht-traktaten og Edinburgh-aftalen.

    Og konsekvenserne af det ja - det forstod ingen før senere...

       Dagens delle

       Fyrre år på fem minutter - få overblik på facebook

     Se hele julekalenderen her


     

    Seneste

    Flere
    Seneste opdatering: 05/11/2013  |Til toppen