Sti

10 ting du ikke vidste...
RSS feed
Send til en venSend til en venPrintPrint

10/12/2011

...om isbjørne

    • Isbjørne er ikke hvide. De ser bare sådan ud. Pelsen består af et tæt lag gennemsigtige, hule hår, som fordi de reflekterer lyset, forekommer os at være hvide. Og inden under håret er bjørnen faktisk sort.
    • Under huden har isbjørnen et lag fedt som kan være helt op til 12 centimeter tykt. Fedtlaget holder sammen med den tykke, vandafvisende pels bamsen varm i temperaturer ned til minus 30 grader.
    • Isbjørne er fremragende svømmere, som bruger forbenene til at padle med og bagbenene som ror. En isbjørn kan svømme op mod 150 kilometer i et stræk.
    • Isbjørne lever altovervejende af sæler, som de dræber ved at give dem en ordentlig én på lampen med de store forpoter. Af én eller anden grund bruger bjørnen næsten altid venstre pote til at slå ihjel med – hvilket har ledt til intense diskussioner i lærde kredse om hvorvidt isbjørne i virkeligheden er venstrehåndede.
    • Den celebre isbjørneunge Knut, som blev født i Berlins Zoologiske Have i december 2006 og efterfølgende forstødt af sin biologiske mor, menes at være hovedansvarlig for at haven i 2007 fik en indtægtsstigning på næsten 40 millioner kroner.
    • Isbjørnen som balancerer på jordkloden har været Nordisk Films bomærke siden selskabets grundlæggelse i 1906. Fotografiet til højre er taget i Zoologisk Have i København ca. 1920, da der blev lavet en udgave af logoet med en levende isbjørn. Nutidens enkle grafiske version suppleres på film af en computeranimeret, brølende bjørn. Hvilket tilsyneladende ikke er for tøsedrenge. I hvert fald findes der en Facebook-gruppe for Alle os der er bange for Nordisk film-isbjørnen.
    • Isbjørne kan lugte mad på 20 kilometers afstand.
    • Isbjørne lever overvejende i det arktiske område og i øjeblikket findes der ikke vildtlevende isbjørne i EU. Men det kan ændre sig når Island kommer med. Ved flere lejligheder – senest i 2008 - har Island nemlig haft besøg at bjørne som er kommet svømmende til fra Grønland.
    • En nyfødt isbjørn er omtrent lige så stor som en rotte (minus halen).
    • En isbjørn kan sænke sit stofskifte i perioder hvor føden er knap. Samme mekanisme ses hos dyr der går i vinterhi. Men isbjørnen behersker altså også kunsten i vågen tilstand.

      Men nu tilbage til julekalenderen...

    Seneste

    Flere
    Seneste opdatering: 09/12/2011  |Til toppen