Sti

Dagens delle
RSS feed
Send til en venSend til en venPrintPrint

10/12/2012

Nu skal der jo nok være dem, der gik rundt og troede, at frikadellen var noget af det mest ærke-danske, der fandtes… Men faktisk er det sådan, at langt i de fleste EU-lande henregner  - mindst – en variant over temaet til netop deres særlige gastronomiske kulturarv.

Vi har samlet et lille udvalg...

Hvorfor ikke bruge december måned på en lille kulinarisk rundrejse i Unionens alsidige delle-kultur?

    Dagens delle kommer fra det skotske højland - og har også lige være en tur omkring whisky-destilleriet...

    Finkadella with scottish sauce

    Man tager:
    500 gr. magert hakket oksekød
    1 letpisket æg
    3 spsk. mel
    ½ tsk. salt
    friskkværnet peber
    1 lille revet løg
    3 spsk. olie
    2 dl. hønsebouillon
    1 stor dåse ananas
    1½ spsk. maizenamel
    ½ dl. sukker
    3 spsk. soja
    3 spsk. rødvinseddike
    2 spsk. vand
    ½-1 dl. skotsk (meget vigtigt!) whisky
    1 finthakket grøn peberfrugt

    Sådan gør man:
    Kød, æg, mel, salt, peber og løg blandes godt. Form farsen til små kødboller – de skal være ca. 1½ cm i diameter – og steg dem gyldne i olien. Læg kødbollerne på et fad med fedtsugende papir og hæld det mest af fedtstoffet fra panden. Afdryp ananasen, hak den fint og hæld den på panden sammen med 1 dl. af bouillonen.

    I en skål røres maizenamel, sukker, soja, eddike, vand, whisky og resten af bouillonen godt sammen. Hæld blandingen på panden til ananasen og kog til saucen er tyknet. Tilsæt kødboller og grøn peber og lad det simre i ca. 10 minutter.

    Serveres med:
    ris - evt. skyllet ned med en lille whisky... 

     Få flere frikadeller her

    Se hele julekalenderen her

    Seneste

    Flere
    Seneste opdatering: 07/12/2012  |Til toppen