Sti

Dagens låge i julekalenderen - 8. december
RSS feed
Send til en venSend til en venPrintPrint

08/12/2013

Vidste du at...
Europa-Parlamentet er også et godt sted for tidligere premierministre at trække sig tilbage. Tre danske statsministre har også siddet i Europa-Parlamentet. Helle Thorning Schmidt. Poul Nyrup Rasmussen og Poul Schluter. For øjeblikket er der otte tidligere premierministre i Europa-Parlamentet. Jerzy Buzek fra Polen, de to tidligere premierminister Guy Verhofstadt og Jean-Luc Dehaene fra Belgien, Ciriaco De Mita fra Italien, Ivars Godmanis fra Letland, Anneli Jäätteenmäki fra Finland, Lojze Peterle fra Slovenien og Theodor Stolojan fra Rumænien.

    Europæisk øremærket barsel til mænd

    Den danske regeringen besluttede i september at droppe den øremærkede barsel til danske fædre. Den var ellers lovet i regeringsgrundlaget, men blev alligevel opgivet. Det ville koste for meget.

    Og det er ikke kun i Danmark, at mange politikere er bekymrede over omkostningerne ved barselsorlov. Det synspunkt vinder genklang mange steder i Europa, hvor Europas medlemslande nu i tre år har diskuteret et forslag til et EU-direktiv om barsel.

    EU-forslaget om regler for barselsorlov skal vedtages i fællesskab af EU-landenes ministre og medlemmerne af Europa-Parlamentet.

    I oktober 2010 lagde Europa-Parlamentet sig fast på sin holdning til forslaget. EU-politikerne var ambitiøse. Faktiskt foreslog de regler, som var endnu mere generøse end det Europa-Kommissionen ellers havde foreslået. 

    Europa-Kommissionens forslag til nye europæiske regler talte om en udvidelse retten til barselorlov i EU fra 14 uger til 18, med 6 ugers obligatorisk barsel samt 2 uger for faderen. Europa-Kommissionen ønskede, at personer på barsel i den periode skulle få det samme i barselspenge som de fik i løn.

    Derudover ønskede kommissionen et forbud mod at fyre en gravid kvinde og det skulle gøres svært at omplacere hende på arbejdspladsen - mod hendes vilje. Tanken var, at hun skulle kunne få sin position på arbejdspladsen tilbage efter at barnet var født og kvinden var vendt tilbage på arbejde.

    EU-direktivet er minimumsregler. Det betyder, at medlemslandene kan indføre andre regler som er mere gunstige for arbejdstager som skal på  barsel.

    Det er ikke svært at finde EU-lande der alllerede har betydeligt længere barsel end 20 uger.

    Danske forældre har for eksempel 52 uger som de kan dele imellem sig. Sverige har rekorden: 18 maneder. Blandt de øvrige europæere er det faktisk ofte østeuropæerne som har den længste barsel. Rumænien 26 uger, Bulgarien 27 uger, Estland, Tjekkiet og Slovakiet 28 uger.

    I Europa-Parlamentet var der en ophidset debat om de europæiske regler for barsel. Socialdemokraterne og den grønne gruppe argumenterede med, at direktivet vil forbedre mange millioner europæiske kvinders rettigheder og økonomiske situation. De mente, at EU-reglerne ville bidrage til at få stoppet det faldende fødselstal i Europa  og at det vil styrke kvinders tilknytning til arbejdsmarkedet.

    På den borgerlige fløj i Europa-Parlamentet blev der argumenteret for, at forslaget tværtimod ville hæmme ligestillingen fordi arbejdsgiverne ville tøve at ansætte unge kvinder og de frygtede, at EU-reglerne for barsel ville blive for dyre, særligt for små og mellemstore virksomheder.

    Det hele endte med, at den den rød-grønne linje vandt, fordi 82 af de borgerlige EU-parlamentarikere fra østeuropa, stemte for forslaget.
    Europaparlamentets forslag vil give ret til minimum 20 ugers barsel til mødre med fuld løn i seks uger (ifølge parlamentet skal fuld løn ikke længere kun være en anbefaling – det skal være obligatorisk) og derefter 85% at den tidligere løn samt endelig, to ugers betalt orlov til fædre.

    Europaparlamentets generøse forslag blev dog bremset af ministerrådet, hvor mange lande, heriblandt Danmark, blokerede for en endelig vedtagelse.

    Flere af ministrene sagde, at der i de enkelte landes budgetter ikke er dækning for, at give alle Europas gravide fuldt betalt løn med tyve ugers barsel.

    For Danmarks vedkommende blev afvisningen af direktivforslaget begrundet med, at direktivet ville indgribe i den såkaldte danske model, hvor det er overladt til arbejdsmarkedets parter at lave aftaler på barselsorlovsområdet, der går ud over de minimumssikrede rettigheder.

    Pt. er direktivforslaget sendt til hjørne - og der ligger det stadig.

    Nye læsere kan begynde her 
       Se hele julekalenderen her

     

    Seneste

    Flere
    Seneste opdatering: 08/12/2013  |Til toppen