Sti

Dagens låge i julekalenderen - 6. december
RSS feed
Send til en venSend til en venPrintPrint

06/12/2012

Halleys komet kan ses på himlen. Næste gang bliver i år 2062. Den svenske statsminister Olof Palme udsættes for et skudattentat på vej hjem fra biografen og dør efterfølgende. I Tjernobyl eksploderer en atomreaktor og store dele af Sovjetunionen og Nordeuropa rammes af radioaktiv forurening. Og så ryger hele Danmark på kartoffelkur…

Året er…

    1986

    Et klart ja og en usand spådom

    "Unionen er stendød, når vi stemmer ja på torsdag," sådan lød de efterhånden berømte og set med nutidens viden nu lidt komiske ord fra den konservative statsminister Poul Schlüter 25. februar 1986.

    Det var under en afslutningsdebat på DR, to dage før danskerne for første gang siden folkeafstemningen om optagelsen i 1972 gik i stemmeboksen for at tage stilling til et EF-spørgsmål. Denne gang var det den såkaldte EF-pakke, eller Den Europæiske Fællesakt, som traktatændringen hed på EF-sprog.

    EF-pakken var blevet forhandlet på plads året før og indebar blandt andet en etablering af Det Indre Marked senest 1. januar 1993, en styrkelse af Europa-Parlamentets beføjelser og en forbedring af Rådets beslutningsevne, så man erstattede reglen om enstemmighed med kvalificeret flertal på en lang række områder. Det var essentielt for at få sat gang i de mange lovbestemmelser, der skulle træffes om Det Indre Marked.

    Fra starten tegnede Fællesakten konturerne af en langt mere politisk union end hidtil, og det var stærk kost, selv for de danske EF-tilhængere. Den borgerlige danske regering havde da også oprindeligt været imod den regeringskonference, der blev indkaldt til i EF-regi i efteråret 1985 for at udforme et forslag til traktatændringen. Men da Fællesakten til sidst efter mange forhandlinger og kompromisforslag lå på bordet i en noget mere udvandet udgave end først tænkt og med et par danske indrømmelser, forholdt regeringen sig positiv.

    Det gjorde de andre partier hjemme i Danmark dog ikke, og regeringen fik ikke et mandat med til topmødet i december 1985 til at stemme ja til de traktatændringer, man endeligt måtte komme frem til på mødet. Derfor valgte Statsministeren og udenrigsministeren at skyde bolden tilbage til partierne i Folketinget derhjemme, for at de skulle tage stilling til pakken.

    VS og SF var helt afvisende, mens de radikale og socialdemokraterne var mere splittede. Overordnet kunne ingen af partierne dog give pakken deres ja, og da den blev stemt ned i Folketinget efter regeringens fremlæggelse d. 21. januar, udskrev Poul Schlüter en folkeafstemning, som skulle afholdes allerede 27. februar.

    Udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V) blev ellers dagen efter Folketingsdebatten d. 22. januar sendt af sted på en tre døgns hæsblæsende rundtur til seks af EF’s hovedstæder for at sondere mulighederne for en genforhandling af pakken. I flyvevåbnets Gulfstream III gik den 7.000 kilometer lange tur til Rom, London, Paris, Madrid og Bonn. Og efter en kort tur tilbage til Danmark til et møde til slut til Haag.

    Det mente danskerne i 1986:

    I 1986 er danskerne EF's ubetinget lykkeligste folk. Hele 87 % af danskerne angiver at de er lykkelige, 38% at de er endog MEGET lykkelige. Hvilket selvfølgelig kan hænge sammen med de danske dynamit-drenges præstationer på den mexicanske grønsvær. Og at undersøgelsen blev foretaget før det svidende 5-1 nederlag til Spanien

    Kilde: Eurobarometer

    Alle steder blev Ellemann dog modtaget med et høfligt nej. Der var forståelse for det danske problem, men ingen vilje til at genåbne de forhandlinger, der havde været hele efteråret året før. Den Europæiske Fællesakt var bygget på et kompromis, og hvis der blev pillet ved det, ville andre lande, også have nye elementer ind, lød beskeden til den danske udenrigsminister.

    Da Ellemann kom hjem igen anklagede socialdemokraternes markedspolitiske ordfører Ivar Nørgaard ham for, at der kun var tale om en skinmanøvre fra Udenrigsministerens side og ikke et seriøst forsøg på forhandling.

    I det hele taget blev tonen mellem Nørgaard og Ellemann mere og mere personlig og perfid som dagene frem til folkeafstemningen skred frem. Og splittelsen hos både socialdemokraterne og de radikale mere og mere tydelig. Oprindeligt havde Socialdemokratiets formand Anker Jørgensen været positivt indstillet overfor EF-pakken, men vendte da folketingsgruppen viste sig at være imod. 

    Til gengæld meldte flere og flere gamle socialdemokratiske ministre og store profiler sig på ja-siden. Folk som Erling Olesen, Knud Heinesen, Poul Nielson og Ole Vig Jensen fra De Radikale meddelte, at de gik ind for pakken og flere LO-forbund som Dansk Metal og NNF tog også ja-hatten på, ligesom dansk erhvervsliv og landbrug. Da d. 27. februar oprandt viste en optælling af stemmerne, at 56,2 procent havde stemt ja og 43,8 procent nej.

    Dagen efter fløj Uffe Ellemann-Jensen til Haag for på Danmarks vegne at underskrive Den Europæiske Fællesakt, som trådte i kraft 1. juli 1987. ”En kær pligt” for ham, som det lød i Berlingske Tidende, og med sædvanlig sans for spøgefuld optræden skrev udenrigsministeren under med en hvid kuglepen påtrykt et dansk flag og skriften ”Danish Dynamite – Mexico 1986”. Grækenland og Italien, der i solidaritet med den danske proces havde ventet, skrev også under. De andre medlemslande havde allerede sat deres underskrift d. 17. februar i Luxembourg.

    Danmark var dermed stadig en del af fællesskabet og ikke på vej til at forlade det som statsministeren havde truet med i sin nytårstale, da han snakkede om et eventuelt nej til EF-pakken. Til gengæld gik spådommen om en stendød union ikke i opfyldelse. Det fik man måske allerede et hint om 26. maj 1986, da Europaflaget med de tolv gyldne stjerner for første gang officielt gik til tops efter, at Europaparlamentet havde bestemt, at det skulle symbolisere fællesskabet.

    At der var tolv gyldne stjerner i flaget hænger ikke sammen med, at EF blev udvidet til at have tolv medlemmer, da Spanien og Portugal kom med 1. januar 1986. Flaget med de tolv stjerner, som er arvet fra Europarådet, der havde brugt det siden 1955, tager udgangspunkt i antallet af stjernetegn, måneder i året, timer på et ur, antallet af apostle og andre begreber fra den vestlige historie. Tolv ses som et tegn på fuldkommenhed og enhed.

       Dagens delle

       Fyrre år på fem minutter - få overblik på facebook

       Se hele julekalenderen her

     

    Seneste

    Flere
    Seneste opdatering: 07/12/2012  |Til toppen