Sti

Dagens låge i julekalenderen - 5. december
RSS feed
Send til en venSend til en venPrintPrint

05/12/2013

Det rumænske medlem af Europa-Parlamentet, Dumitru Zamfirescu, er en mand som i den grad har taget ja-hatten på. Ved de seneste 541 afstemninger i Parlamentet har han ikke stemt nej en eneste gang – heller ikke selvom de ting han stemmer for, somme tider ier helt i modstrid med hinanden. Jeg stemmer ja, fordi jeg er enig med forslagene, udtaler Zamfirescu...

    Det åbne vindue skal lukkes

    Det er snart ti år siden Litauen blev medlem af EU. Og rigtig meget er sket i Unionens nuværende formandsland gennem det seneste årti.

    Alligevel dukker et besøg i netop Vilnius op i tankerne, da Europa-Parlamentet vedtog nye regler om energi-effektivitet i efteråret 2012.

    Efter krav fra blandt andet Europa-Parlamentet, så har EU vedtaget en politik om, at EU´s energiforbrug skal reduceres med 20 procent frem til 2020. Og et af kravene i direktivet er, at centralregeringerne i alle 28 EU-lande skal renovere alle bygninger med et gulvareal på mere end 500 kvadratmeter, sådan at energiforbruget i de bygninger bliver mere effektivt.

    Når danskere hører et sådant krav, så tænkes der automatisk på ny isolering, nye vinduer og intelligente målere som f.eks. sænker varmen om natten.

    Men i andre af EU´s medlemslande er der langt mere at spare.

    Et ekstremt eksempel på store behov for renovering mødte en gruppe journalister, da de besøgte finansministeriet i Vilnius i forbindelse med landets optagelse i EU.

    På kontoret i Vilnius sad en højtstående embedsmand med vinterfrakken på. Forklaringen var enkel. Strøm og varme kom fra atomkraftværket Ignalina og reglen i Litauen var – som i Sovjetunionen i gamle dage – at der først blev tændt for varmen i alle huse, når der tre dage i træk havde været en gennemsnitstemperatur under et vist antal grader. Og nu ventede alle på, at varmen skulle tændes.

    Men som embedsmanden så bemærkede. Når så først varmen kører, så er her så varmt, at vi er nødt til at have vinduet åbent en stor del af vinteren. Ellers bliver her for varmt.

    Meget er sket i EU-landene på energiområdet de sidste ti år. Men historien viser noget om potentialet for at spare energi, hvis det offentlige først går i gang med at renovere med henblik på energi-effektiviering. For teknologien har udviklet sig og det samme har isolering, termostater, pumper og meget andet.

    Og der er mange penge at spare for EU-landene, hvis projektet med energibesparelser lykkes. I 1999 brugte EU-landene en procent af deres bruttonationalprodukt på import af energi som olie og gas. I 2011 var det vokset til 3,9 procent af BNP – 488 milliarder euro lød regningen for energi-import det år.

    Og det er ikke kun offentlige bygninger som skal energi-effektiviseres. Det nye EU-direktiv stiller også en række andre energikrav som det offentlige skal leve op til – f.eks. når der købes nye biler, lejes nye ejendomme eller købes nye maskiner.

    For de første besparelser opnås måske nok ved at lukke vinduet. Men hvis det samlede energiforbrug i 2020 skal være sænket med 20 procent i forhold til den mængde energi EU-landene brugte i 1990. Ja – så skal der andet og mere til end blot at haspe vinduet.

    Til gengæld er der så store udsigter til, at netop de krav vil skabe nye arbejdspladser i Europa, når offentlige bygninger skal renoveres.

    Europa - sådan har du aldrig fået det før! I dag skal det handle omkærlighed...

    Nye læsere kan begynde her 

      Se hele julekalenderen her

     

    Seneste

    Flere
    Seneste opdatering: 05/12/2013  |Til toppen