Sti

Dagens låge i julekalenderen - 5. december
RSS feed
Send til en venSend til en venPrintPrint

05/12/2012

Det grønlandske flag bliver hejst for første gang, Farøbroerne indvies, det italienske krydstogtskib Achille Lauro bliver kapret af palæstinensiske terrorister - og på Heysel Stadion i Bruxelles udbryder der massepanik på tilskuerpladserne under finalen i European Champion Clubs' Cup mellem Liverpool FC og Juventus. 39 mennesker omkommer.

Året er…

    1985

    En udvikling, der tager fart og en kæk statsminister

    Meget ulig den konservative statsminister Poul Schlüter, var hans slips en stærkere farve end normalt, da han med et smørret grin gik ind til EF-topmøde i Luxembourg d. 2. december 1985.

    ”Jeg har taget rødt slips på i dag, for vi skal jo repræsentere mange forskellige interesser hernede,” lød det kækt fra Schlüter til de ventende journalister.

    Humøret var højt hos både ham og udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V), selvom de kom med strenge ordrer hjemme fra Danmark. Markedsudvalget med De Radikale og Socialdemokraterne i spidsen havde givet dem påbud om ikke at acceptere nogen form for traktatændringer, selvom det var det, topmødet handlede om.

    I 1985 havde udviklingen i EF nemlig pludselig igen taget fart. I årene op til var det ikke gået synderligt godt med samarbejdet og fremdriften. Den britiske premierminister, Margaret Thatcher, havde siden 1981 haft et slagsmål kørende med særligt Tyskland og Frankrig om det britiske bidrag til EU-kassen. Men i juni 1984 ved topmødet i Fontainebleau i Frankrig, var man blevet enige om at nedsætte briternes bidrag til fællesskabsbudgettet og i juli fik man udnævnt den franske finansminister Jacques Delors til at tage over som ny kommissionsformand fra 7. januar 1985.

    Med på holdet som dansk kommissær havde han fået den danske finansminister og Venstres formand Henning Christophersen, der gerne ville til Bruxelles og arbejde, og som den eneste kommissær energisk var på pinden kl. 8.10 den første arbejdsdag.

    Også Jacques Delors var fuld af gå på mod og udtalte allerede på sit første pressemøde, at kommissionen skulle ”øge sin rolle som fællesskabets motor” efter, at ministerrådet de senere år var blevet EU’s altdominerende organ.

    Det stod derfor klart, at den ny kommission skulle fremlægge en strategi for at genoplive fællesskabet og de to tidligere finansministre havde sammen udarbejdet en plan for
    Det Indre Marked. Over en otteårig periode skulle al told og alle kvantitative handelsrestriktioner afskaffes mellem medlemslandene. En idé, der allerede lå i Rom-traktaten, men som aldrig var blevet systematiseret og omfattet af en tidsplan.

    I juni udgav Kommissionen så hvidbogen ”Gennemførelsen af Det Indre Marked”, der indeholdt 279 retsakter og foreslog 31. december 1992 som gennemførelsesfrist.

    Stats- og regeringscheferne skulle tage stilling til hvidbogen på sommerens topmøde i Milano, og det var her det pludselig begyndte at gå lidt vel stærkt efter dansk smag.

    For ud over drøftelserne om Det Indre Marked, som blev vedtaget, kom Tyskland og Frankrig også med et traktatudkast til en Europæisk Union, hvor Europa-Parlamentets magt skulle styrkes og beslutningsprocedurerne ændres. Blandt andet skulle vetoretten afskaffes. Begge dele var Danmark imod. Vetoretten indgik nemlig som en del af grundlaget for folkeafstemningen i 1972 om dansk medlemskab, og derfor kunne vi ikke acceptere, at den blev fjernet. Men selvom både danskerne, grækerne og briterne var imod, blev det på Milanotopmødet bestemt, at der skulle indkaldes til en regeringskonference i løbet af efteråret, som skulle arbejde med at ændre Rom-traktaten og begrænse vetoretten.

    Det var det arbejde stats- og regeringscheferne nu skulle tage stilling til i december i Luxembourg, hvor Schlüter trak i det røde slips. Men socialdemokratiet, der ikke kun var splittet i EF-spørgsmålet, men hvor visse kræfter også gerne så et dansk valg, ville ikke give de danske forhandlere mandat til at sige ja til noget som helst.

    Schlüter og Ellemann valgte imidlertid at skyde bolden tilbage til nejsigerne. Da de efter topmødet kom hjem med et udkast til det, der på EF-sprog hed ”Den Europæiske Fællesakt”, havde de hverken sagt ja eller nej. De havde fået nogle danske indrømmelser. Blandt andet at den danske miljølovgivning ikke kunne sænkes i niveau, selvom resten af fællesskabet vedtog andre regler, og at det ikke ville gå ud over det nordiske samarbejde, at EF’s udenrigspolitiske samarbejde blev styrket.

    Nu ville de så overlade det til oppositionskræfterne at tage stilling til ”EF-pakken”, som fællesakten blev døbt i Danmark. På den måde ville det blive deres skyld, hvis Danmark pludselig stod og så til fra sidelinjen af samarbejde. Det gav anledning til den mest ophedede diskussion om fællesskabet i Danmark siden 1972, og ved årets udgang, var der endnu ingen, der turde spå, om danskerne året efter ville sige ja eller nej til pakken.

    1985 var i øvrigt også året, der igen skete noget på familiefronten i EF. Både Portugal og Spanien underskrev d. 12. juni deres tiltrædelsestraktater med henblik på optagelse fra 1. januar 1986.

    Til gengæld mistede EF 55 procent af sit areal, da Grønland som det første og eneste land nogensinde trådte ud af fællesskabet. Allerede ved den danske folkeafstemning om indtrædelsen i EF i 1972 stemte 70,3 procent af grønlænderne imod. Men da Grønland ikke havde en hjemmestyreordning måtte landet følge Danmark.

    Utilfredsheden med Grønlands påtvungne EF-medlemskab banede i høj grad vejen for hjemmestyrets indførsel 1. maj 1979, og dets første politiske mål var en udmeldelse af det europæiske fællesskab. Der blev afholdt en folkeafstemning i Grønland om emnet 23. februar 1982, hvor 53 procent stemte nej til at blive i EF. I de følgende to år forhandlede Grønlands selvstyre med EF om udmeldelsen, og hvordan en associeringsaftale skulle udformes, og 1. februar 1985 kunne grønlænderne endelig sige ”baaj” (farvel) til EF...

      
       Dagens delle

       Fyrre år på fem minutter - få overblik på facebook

    Se hele julekalenderen her

     

    Seneste

    Flere
    Seneste opdatering: 06/12/2012  |Til toppen