Sti

Dagens låge i julekalenderen - 4. december
RSS feed
Send til en venSend til en venPrintPrint

04/12/2012


Pave Johannes Paul 2. såres alvorligt af skud ved et attentat på Peterspladsen. Til gengæld mislykkes kupforsøget i Spanien og det spæde spanske demokrati bevares. IRA-medlemmet Bobby Sands indleder sin sultestrejke i Long Kesh-fængslet i Storbritannien for at opnå status som politisk fange, i Frankrig afskaffes dødstraf og guillotine – og verden over følger 750 millioner mennesker "århundredets bryllup" mellem Prince Charles og en purung Diana Spencer…

Året er…

    1981

    Udvidelse, solidaritet og spæde skridt mod et nyt Europakort

    På trods af, at EF-samarbejdet i det nye årti stadig led af det, der i 1970’erne var blevet kaldt ”euro-sklerose”, altså stilstand og stagnation i integrationsprocessen efter oliekriserne i 1973 og 1979, skete der nu lidt alligevel. Da nytårsraketterne blev affyret efter midnatsskiftet 1. januar 1981 blev de ni medlemslande til ti, da EF bød Grækenland velkommen. Det land, der i høj grad var grundlæggeren af den europæiske civilisation. Dermed steg antallet af officielle sprog i EU fra seks til syv, antallet af kommissærer blev udvidet fra 13 til 14 og EF’s handelsflåde udgjorde pludselig en tredjedel af verdens samlede tonnage.

    Grækernes vej ind i EF havde været lang. Allerede i 1961 underskrev grækerne den første associeringsaftale med fællesskabet. Diktaturet under juntastyret fra 1967-1974 forsinkede imidlertid grækernes tilnærmelse til EF, da samtlige aftaler blev lagt på is i den periode. Efter at folkevalgte politikere havde afløst obersterne som ledere af landet, kom ansøgningen om medlemskab så d. 12. juni 1975.

    Med tanke på tingenes tilstand i dag, var det næsten profetisk, da Berlingske Tidende den gang skrev: ”Skal medlemslandene udvides med en række fattige lande, vil det stille overordentlige store krav til solidariteten i de rigeste lande: Tyskland, Danmark, Holland, Belgien. Danmark må i givet fald indstille sig på at betale for at være med i det europæiske fællesskab, medens vi indtil dato, har været det land, der har tjent mest på EF. I forvejen halter Storbritannien, Irland og Italien af sted uden for EF’s valutasamarbejde og Frankrig er først nu på vej tilbage til valutaslangen. Det er et eksempel på, hvordan EF-samarbejdet kan tænkes, at udvikle sig til andre områder. Nogle vil være supermedlemmer og andre B-medlemmer”.

    Den gang lå det ikke lige i kortene, at Danmark ville sætte sig uden for en del af samarbejdet og dermed blive et af B-medlemmerne.
    Eller måske var der alligevel allerede et lille hint, om danskernes forestående lunkenhed, da Grækenland d. 28. maj 1979 underskrev Rom-traktaten i Athen. Som det eneste land sendte Danmark ikke en regeringschef eller en udenrigsminister til underskrivelsesceremonien. I stedet var det landbrugsminister Niels Anker Kofoed og den danske EF-ambassadør, Gunnar Riberholdt, der troppede op, hvilket vakte ”en del opmærksomhed”, som aviserne tørt konstaterede, eftersom der kom én statschef, fem regeringschefer og syv udenrigsministre fra de andre medlemslande.

    Det mente danskerne i 1981:

    39% af danskerne mente at udviklingen i EF i de kommende år ville bevæge sig mod mindre integration, samarbejde og solidaritet, fordi den økonomiske krise ville få medlemslandene til i højere grad at prioritere deres egne interesser. 29 % mente at samarbejdet ville fortsætte uændret. Kun 19 % forudså at udviklingen ville gå mod et stærkere samarbejde.

    Kilde: Eurobarometer

    Det var nu ikke fordi, danskerne havde specielt meget imod grækernes indtræden. Da de i april 1980 blev spurgt om at bedømme Grækenlands indtræden i EF var det kun hver femte, der mente det var en direkte dårlig ting. 22 procent mente det var en god ting, mens resten ikke have nogen mening.

    Men problemerne var massive på den hjemlige front. Kampagnen op til EF-afstemningen i 1972 havde bygget forventninger op om billige forbrugsvarer, men i stedet var der kommet prisstigninger og oliemangel op gennem ’70’erne. Derfor handlede statsministerens nytårstale heller ikke om et varmt velkommen til grækerne, men om den økonomiske krise, arbejdsløsheden og energiproblemerne. Da Anker Jørgensen forsøgte at styrke regeringen ved at udskrive valg i december førte det til et nederlag. Den socialdemokratiske mindretalsregering fortsatte godt nok, men den var svækket. Og allerede sommeren efter i 1982 måtte Anker smide håndklædet i ringen og uden nyvalg overlade regeringsmagten til de borgerlige.

    Det var ikke kun i Danmark, der var røre. I 1981 var de europæiske øjne i høj grad rettet mod det kommunistiske Polen. Året før var ”Solidaritet” efter lang tids skibsvæftsstrejke i Gdansk under ledelse af Lech Walesa blevet registreret som en lovlig fagforening og havde på rekordtid vokset sig stor og stærk. Det kommunistiske styre i Polen følte sig så truet af folkets forsøg på at få magten, at den i december 1981 indførte militær undtagelsestilstand og forbød Solidaritet. Men kimen til et nyt Europakort var lagt. Solidaritet igangsatte en kædereaktion, der førte til det gamle kommunistiske systems krise. En bevægelse, der op gennem 1980’erne bredte sig i hele Østeuropa og endte med Murens fald og dermed et meget forandret europæisk fællesskab.

       Dagens delle

       Fyrre år på fem minutter - få overblik på facebook

      Se hele julekalenderen her

     

    Seneste

    Flere
    Seneste opdatering: 14/11/2013  |Til toppen