Sti

Dagens låge i julekalenderen - 4. december
RSS feed
Send til en venSend til en venPrintPrint

04/12/2011

Månerejse tur-retur
En sparkedragt, der kan forhindre vuggedød, afgørende gennembrud indenfor behandling af knogleskørhed, nye teknologier til opbevaring og tilberedning af fødevarer, mere effektiv udnyttelse af solenergi, ny viden om kost og ernæring og udvikling af fremtidens lette, energiøkonomiske fly og køretøjer... Der er masser af spændende perspektiver i den rumfartsbaserede forskning, som kan få direkte konsekvenser for din fremtid.

Siden 2004 har europæisk rumforskning arbejdet på at udvikle nye rakettyper, der kan genbruges. Og genbrugstankegangen breder sig i det ydre rum. Meget af den ny forskning og udvikling, der indgår i at udvikle fremtidens europæiske rumfartøjer, vil formentlig kunne genbruges i udvikling af teknologier, der kan forbedre livet på Jorden.  

I 2009 blev danske Andreas Mogensen blandt 8.413 ansøgere udvalgt som et af de seks nye medlemmer af ESA's astronautkorps. Dermed fik Danmark sin første astronaut nogensinde. For Andreas Mogensen, som selv har en baggrund som forsker, er det netop en del af fascinationen, at vi kan lære så ufatteligt meget af at rejse i og udforske himmelrummet. Han nævner især biologi og medicin som områder, hvor forsøg udført i rummet kan være med at skabe store resultater i forskningen. Der er nemlig en række forhold, som der er helt særlige muligheder for at undersøge i rummet.

- At opholde sig i rummet i vægtløs tilstand har utroligt stor effekt på kroppen og vores biologiske processer. Vi ved, at hjertemusklen bliver svækket, og vi mister generelt muskelmasse. Desuden bliver knogletætheden mindre, og vores immunforsvar svækkes. Mange af de processer minder meget om ældningsprocesserne hos mennesker. Hvis vi kan nå frem til en større forståelse af, hvad det er, der sker, når vi opholder os i rummet, vil vi være hjulpet et stykke videre. For de tiltag, man kan tage for at hjælpe astronauterne, vil også være gavnlige for ældre mennesker på jorden, siger Andreas Mogensen i et interview med Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Han tilføjer, at et af de mest interessante aspekter ved at opholde sig i rummet er, at tyngdekraften er sat mere eller mindre ud af kraft.

Tyngdekraften er en af de få konstante ting, der har eksisteret, siden jorden blev til. Så spørgsmålet om hvad der sker, når man fjerner tyngdekraften er vanvittigt interessant. For eksempel har man hos salamandere kunnet observere at fostrets udviklingsfaser ændrer sig, når dyret er i vægtløs tilstand. Man kan altså få noget helt grundlæggende viden om, hvad tyngdekraften gør ved livet. En af de andre interessante ting, man har fundet ud af, er at salmonellabakterien bliver farligere i vægtløshed. Dens aggressivitet og dens virkning bliver stærkere. Og hvis vi kan forstå hvad det er, der gør den farligere i rummet, bliver vi også i stand til at finde ud af hvorfor den er farlig på jorden og hvordan vi kan bekæmpe den mere effektivt.

Fra månebase til genbrugsstation
Rumsektoren er i det hele taget strategisk vigtig for EU. Den kan få afgørende indflydelse på en lang række politikområder, som for eksempel energi, klima og bæredygtighed, den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, industri, erhverv, økonomisk vækst og skabelse af jobs. Aktiviteterne spænder vidt, lige fra rumfartøjer til rumopdagelser til satellitter og i nye ydelser til samfundet. Derfor har EU i gennem mere end 30 år været involveret i at udvikle rumteknologi og -forskning - både gennem nationale programmer og gennem Den Europæiske Rumorganisation, ESAs, indsats. 

En af aktiviteterne, som blandt andet også Danmark deltager i, er ESA’s løfteraketprogrammer, der har til formål at udvikle og gøre Ariane-raketten mere bæredygtig. I løbet af de sidste 20 år er ESA blevet mere og mere bevidst om, at hvis Europa skal forsætte med at være på forkant med udviklingen i rummet, må man se fremtiden i øjnene. Derfor har man udviklet det såkaldte Forberedelsesprogram For Fremtidens Rumfartøjer (FLPP), der er et program for udvikling af nye genanvendelige rakettyper. Arbejdet blev indledt i februar 2004 og har et mål om at have et fungerende "næste generations-rumfartøj" omkring år 2020.



Bonuspakke!
Hvorfor ikke bruge december til at blive en lille smule klogere?
Vi giver dig
10 ting du ikke vidste...

  Se hele julekalenderen her

 

Læs mere

  • Læs hele interviewet med Andreas Mogensen på Forsknings- og Innovationsstyrelsens hjemmeside

  • Fra himmelrummet og lige ind i dagligstuen – se flere eksempler på hvordan rumteknologi kan være med til at forme din fremtid her

  • Læs mere om europæisk rumfartspolitik her

Seneste

Flere
Seneste opdatering: 05/12/2011  |Til toppen