Sti

Dagens låge i julekalenderen - 3. december
RSS feed
Send til en venSend til en venPrintPrint

03/12/2012

Danskerne får efterlønnen, briterne får Margaret Thatcher og Grønland får hjemmestyre. Sepp Piontek bliver landstræner for fodboldlandsholdet – og så bliver Jørgen "Gamle" Hansen sensationelt europamester for 3. gang i weltervægt, da han i Randers, knockouter englænderen Dave "Boy" Green i 3. omgang.

Året er…

    1979

    Ikke et ord om Mickey Mouse!

    De kunne virkelig ikke lide ideen – stats- og regeringscheferne fra de ni EF-lande.

    Tanken om et europæisk parlament, der var direkte valgt.

    Og på nogle områder adskiller europæisk top-politik sig ikke fra den almindelige familie-hverdag. Det ligger i den menneskelige psykologi at udskyde besværlige beslutninger så længe det overhovedet går.

    Sådan var det også etableringen af det direkte folkevalgte Europa-Parlament som vi kender i dag.

    Det står allerede i Romtraktaten fra halvtredserne, at der skal være et folkevalgt Europa-Parlament. Men hvor mange parlamentarikere der skulle være fra hvert land og hvordan de skulle vælges – ja det skulle fastlægges af medlemslandene.

    De politiske ledere i EF-landene var ikke meget for at gennemføre idéen. Men da den var skrevet ind i Romtraktaten, så forsøgte de først at ”snyde” lidt. EF-landenes ledere skabte et Europa-Parlament som bestod af medlemmer af de nationale parlamenter – Folketinget, Riksdagen, Bundestag, House of Commons etc.

    Det mente danskerne i 1979:
    58 % af danskerne var positivt stemt over for tanken om direkte valg til Europa-Parlamentet. 17 % var lodret imod. 71 % angav at de ville stemme på en kandidat ud fra hans eller hendes visioner for Europa. 29 % agtede at stemme efter partitilhørsforhold.
    Kilde: Eurobarometer

    Dette ”Europa-Parlament” mødtes i en årrække. Men i starten af halvfjerdserne meddelte det ikke-direkte-valgte Europa-Parlament – med blandt andre danske Erhard Jacobsen – at nu kunne det være nok. Enten skulle EF-landenes politiske ledere sørge for, at der faktisk blev et valg til Europa-Parlamentet – eller også ville det ikke-folkevalgte-parlament trække medlemslandene for EF-Domstolen.

    De politiske ledere måtte bide i det sure æble. Beslutningen kunne ikke skubbes længere og det blev besluttet at det første direkte valg til Europa-Parlamentet skulle holdes i juni 1979.

    I alt skulle der vælges 410 MEP´er, som medlemmerne af Europa-Parlamentet kaldes. Heraf 16 fra Danmark.

    Valgkampen blev – præcis som i dag – en politisk affære, som var meget forskellig fra land til land.

    I Tyskland var den tidligere forbundskansler, Willy Brandt, socialdemokraternes spidskandidat. Og han nøjedes ikke med kun at føre valgkamp i Tyskland. Næ, han førte også kampagne i Frankrig, Italien, Holland og Luxembourg.

    I Frankrig hed den borgerlige spidskandidat, Jaques Chirac. Han talte ikke meget om Europa, men brugte valgkampen til at profilere sig, sådan at han skulle være i stand til at vælte den franske præsident, Valéry Giscard d´Estaing, når der skulle være præsidentvalg i 1981. Den strategi gik ikke så godt. Chirac fik en plads i Europa-Parlamentet, mens Frankrig fik socialisten Francois Mitterand som præsident.

    Andre prominente medlemmer fra dengang var den senere italienske premierminister Bettino Craxi og den senere formand for Europa-Kommissionen, Jacques Delors.

    Også den danske valgkamp var anderledes. For her kunne danskerne ikke kun stemme på de almindelige partier, men også på Folkebevægelsen mod EF som endte med at få fire af de 16 danske pladser i parlamentet. EF-modstandernes store stemmesluger var Else Hammerich. Blandt de øvrige danskere som blev valgt ind ved det første valg var de to tidligere ministre Eva Gredahl fra socialdemokraterne og Venstres Tove Nielsen.

    Blandt valgets øvrige markante skikkelser var også en kommende minister: CD-grundlæggeren og super-europæeren Erhard Jakobsen, som havde siddet i Parlamentet siden Danmark trådte ind i EF i 1973.
    Og som året forinden havde skudt valgkampen i gang med pladeudgivelserne "Fælles i hverdag og fælles i fest " og "I fællesskabet trives vi bedst".

    Og så selvfølgelig Folkebevægelsens Jens-Peter Bonde, som mere end nogen har personificeret danskernes mildt overbærende forhold til det europæiske samarbejde.  Og som eftrefølgende opnåede genvalg ved hvert eneste valg i 25 år. I 1979 blev han valgt for Folkebevægelsen mod EF. Fra 1992 repræsenterede han JuniBevægelsen, som vi senere kommer til at høre meget mere om...

    I 2014 afholdes det 8. direkte valg til Europa-Parlamentet. Der får du chancen for at stemme igen - benyt den!

       Dagens delle

       Fyrre år på fem minutter - få overblik på facebook

            Se hele julekalenderen her

    Seneste

    Flere
    Seneste opdatering: 14/11/2013  |Til toppen