Sti

Dagens låge i julekalenderen - 2. december
RSS feed
Send til en venSend til en venPrintPrint

02/12/2012

Benzinprisen i Danmark stiger til uhørte 2,05 kr. pr. liter, i Portugal udbryder nellikerevolutionen, Tyrkiet invaderer Cypern og besætter den nordlige tredjedel – og i Grækenland vinder ABBA Melodi Grand Prix med sangen "Waterloo"…

Året er…

    1974 

    Og nu – afsted til Sherwood…

    Der var engang, hvor det var nærmest var en britisk dyd at tage fra de rige og give til de fattige. Det var dengang Robin Hood hærgede i Sherwood-skovene.

    Da Storbritannien i 1973 blev medlem af EF sammen med Irland og Danmark blev ”traditionen” ført videre. Fra allerførste dag i fællesmarkedet som EF blev kaldt dengang, betalte Storbritannien langt flere penge ind til EF-kassen i Bruxelles, end briterne fik tilbage i form af tilskud, som dengang især gik til landmænd.

    Den britiske premierminister, Harold Wilson, var godt træt af ”underskuddet” på det britiske EU-medlemskab. Over 70 procent af E-budgettet dengang gik til landbrug og sammenlignet med andre medlemslande, så var britisk landbrug relativt beskedent.

    Det var således i høj grad britiske pund, der var med til at forsørge blandt andet danske landmænd, så de kunne holde produktionen i gang af flæsk til de nye, rare fællesskabs-priser.  Hvilket man jo godt kan filosofere lidt over i forbindelse med den verserende rabat-debat…

    Nå – men så fik briterne en lys idé. Den gode, gamle Romtraktat indeholdt nemlig en målsætning om at EF-samarbejdet skulle have et regionalt samarbejde. Det havde godt nok stået i traktaten i næsten to årtier – men var ikke rigtig blevet til noget.

    Men hvis EU nu indledte et regionalt samarbejde, hvor pengekassen i Bruxelles også kunne bruges til at hjælpe Europas fattigste regioner, så ville der strømme flere penge i retning af Storbritannien. For selv om London var rigt, så var der rigtig mange kriseramte industriområder i Storbritannien.

    Det mente danskerne i 1974:

    42 % af danskerne mente at prisernes himmelflugt var det vigtigste problem, som skulle takles på fællesskabsplan. Og 72 % mente at EF gjorde alt for lidt ved inflationen.
    I øvrigt gav danskerne ikke voldsomt meget for fællesmarkedet. Kun 27 % angav at de ville blive kede af det hvis fællesmarkedet blev skrottet. 27 % var ligeglade. Og 31 % af danskerne udtrykte, at det faktisk ville være noget af en lettelse…

    Kilde: Eurobarometer


    Økonomisk set var der momentum: Europa våndede sig efter den første oliekrise, inflationen galopperede afsted og i Danmark kan nogen måske stadig huske et renteniveau på i omegnen af 20 %. Og som det både før og siden er set ramte krisen udkantsområderne hårdt.

    Så efter en del politisk pres besluttede stats- og regeringschefer i december 1974 på et topmøde i Paris at etablere den europæiske regionalfond. Danmark var på mødet repræsenteret af statsminister Poul Hartling.

    Budgettet var ret beskedent. 1,4 milliarder ”regningsenheder” (det hed den fælles valuta dengang den kun fandtes i EF-budgettet). Svarende til fire procent af budgettet. Pengene skulle gå til at hjælpe små og mellemstore virksomheder, til udbygning af infrastruktur og så var der særlig hjælp til bjergrige områder.

    Robin Hood-politikken blev hurtigt en succes. I halvfemserne var den vokset til at udgøre en tredjedel af budgettet. Og i EU´s næste budget kan udbetalingerne til regionalpolitikken komme til at overstige landbrugspolitikken.

    Opfindelsen af regionalpolitikken betød, at det britiske ”underskud” på EF-medlemskabet blev mindre. Spurgte man i London og især i Downing Street 10 var det dog stadig alt for stort. Så ti år senere – ved et andet EU-topmøde i den franske by Fontainebleau mødte en anden britisk premierminister op, slog håndtasken i bordet og forlangte en rabat. Men det er en helt anden historie…

       Dagens delle

       Fyrre år på fem minutter - få overblik på facebook

     Se hele julekalenderen her

     

    Seneste

    Flere
    Seneste opdatering: 14/11/2013  |Til toppen