Sti

Dagens låge i julekalenderen - 1. december
RSS feed
Send til en venSend til en venPrintPrint

01/12/2010

Harry Potter gør det, romulanerne i Star Trek gør det, Astrid Lindgrens Mio gør det, ja - selv de gamle grækere og enkelte af heltene i Wagners operaer gjorde det. Du har muligvis selv ønsket at du kunne gøre det. Efter en særskilt pinlig julefrokost måske? Iklæde dig en usynlighedskappe, altså. Vi bringer opskriften!

 

    Man tager…
    75 millioner kroner, en håndfuld forskere fra fire forskellige europæiske lande, års intensivt arbejde og et antal bittesmå krystaller, som stables omhyggeligt og omsorgsfuldt. Selve usynlighedskappen består nemlig af meget små krystalstave - med en diameter på blot nogle få hundrede nanometer - der er ordnet i en struktur, som ligner en brændestabel. Stavene er anbragt, så de er i stand til at bøje lysbølger. Man kan sammenligne princippet med at stikke en finger ind i en vandstråle. Under fingeren samles vandet igen og flyder videre som om det ikke havde mødt nogen forhindring overhovedet.

    Og hvorfor så det?
    Perspektiverne i at kunne gøre sig usynlig er – udover de oplagte og med julefrokostudskejelserne forbundne – ganske overordentlige. Det gælder i forsvarsindustrien, for eksempel, hvor muligheden for at udvikle fly og missiler, som ikke kan opfanges på radar, nu synes inden for rækkevidde. Men også fredeligere formål som solcelleenergi, hvor opfindelsen af metamaterialer som kan absorbere mere lys, kan gøre det meget nemmere at udnytte solen som en effektiv energikilde. Der er også en lang række mere nørdede perspektiver i forskningen. Superlinser til mikroskoper og scannere, som kan gøre det nemmere at diagnosticere sygdomme, for eksempel. Eller vigtige komponenter til fremtidens lasere, computere, mobiltelefoner, tv og radioer.

    Alt sammen meget udmærket, men hvad har det her lige med EU at gøre, tænker du måske.
    Hør så lige her…

    Fordi en halv milliard hjerner tænker bedre end én
    EU's rammeprogram for forskning har nemlig støttet usynlighedsprojektet med 75 millioner kroner. Projektet indgår i Kommissionens initiativ for at sætte mere skub i risikobetonet it-forskning inden for fremtidige og opdukkende teknologier. Altså en type forskning som man ikke kan være bombesikker på, at kunne tjene penge på i nogen nær fremtid. Men som på den anden side er vigtig, hvis man skal sikre, at de bedste idéer kommer ud på markedet og at Europa holder trit med eller ligefrem overhaler sine globale konkurrenter. Ikke bare traditionelle konkurrenter som USA og Japan, men også voksende økonomier som Kina, Indien og Brasilien.
     
    Lidt forenklet kan man sige at videnskab, forskning og teknologisk udvikling skaber nye job, velstand og livskvalitet. Uden en dynamisk fremgang for videnskaben er det svært at forestille sig europæisk økonomisk vækst og øget beskæftigelse. For slet ikke at tale om nye og innovative produkter og tjenester, der i en åben og global økonomi skal gøre de europæiske virksomheder mere konkurrencedygtige.

    Det er derfor at EU bruger mere end 50 milliarder kroner om året på at styrke grænseoverskridende europæisk forskning.

    Nå ja - lige et sidste tip:
    Du skal nok ikke satse på at kunne skjule eventuelle bommerter efter dette års julefrokost under en spritny usynlighedskappe. Men mindre at du er meget lille, altså. Indtil videre er det nemlig kun lykkedes forskerne at skjule så små partikler, at de for de fleste af os ville være umulige at se med det blotte øje alligevel…

     Se hele julekalenderen her

    Læs mere

    • Læs mere om Phome-projektet her

    • Er du blevet tændt på EU's forskningspolitik? Se hvilke andre spændende projekter EU støtter her

    • Nye læsere kan begynde her

    Seneste

    Flere
    Seneste opdatering: 02/12/2010  |Til toppen