Sti

Besøg Kommissionen
RSS feed
Send til en venSend til en venPrintPrint

Europa-Kommissionens Repræsentation i København formidler oplysninger om besøg i Bruxelles. Man skelner mellem følgende typer besøgsgrupper:

Hvem kan komme på besøg?

Grupper – af 15 eller flere personer på mindst 15 år (f.eks. skoleelever, studerende, fagfolk, arbejdsmarkedets parter eller andre interessegrupper).

Hvilke former for besøg arrangerer vi?

Vi har tre forskellige slags besøg:

Generelle besøg

  • Velegnede for personer med lidt eller intet kendskab til EU, som f.eks. gymnasieelever.
  • Besøget består af et generelt foredrag om Kommissionens rolle i EU (om muligt på gruppens modersmål) efterfulgt af en spørgerunde.
  • Besøget varer 90 minutter.

Særlige besøg

  • Velegnede for bachelorstuderende og særlige interessegrupper.
  • Besøget består af præsentation om Kommissionens rolle i EU, efterfulgt af en præsentation af et bestemt politikområde af særlig interesse for gruppen.
  • Besøget varer tre timer.

Skræddersyede besøg

  • Velegnede for journalister, repræsentanter for nationale og lokale myndigheder, erhvervssammenslutninger, faggrupper fra den offentlige og private sektor, fagforeninger, akademikere, herunder kandidatstuderende og ph.d.-studerende.
  • Besøget består af et program, der er skræddersyet efter gruppens interesser, og som kan bestå af en introduktion til Kommissionens rolle i EU efterfulgt af op til 4 præsentationer om bestemte politikområder afholdt af tjenestemænd fra Kommissionen, der arbejder med de pågældende områder.
  • Besøget varer enten en halv eller en hel dag.

Hvordan ansøger jeg?
På grund af de mange ansøgninger, vi modtager, er det normalt nødvendigt at ansøge mindst 10 uger i forvejen, så vi har tid til at arrangere besøget. For at udfylde onlineformularen skal du først oprette en ECAS-konto .

Besøg for enkeltpersoner
Besøgscentret arrangerer besøg for enkeltpersoner hver torsdag kl. 12.30. Det er et generelt besøg.

Interesserede enkeltpersoner skal medbringe deres pas eller id-kort.


Hvor finder besøget sted?
I Europa-Kommissionens besøgscenter i Bruxelles – Rue de la Loi 170, 1040 Bruxelles (indgangen til besøgscentret findes i Rue du Taciturne).

Af sikkerhedsgrunde afholder vi ingen rundture i Kommissionens bygninger.

Yderligere oplysninger og vejledning fås ved at kontakte Poul Bjerregaard Thomsen på telefon 33 14 40 35 eller pr. e-mail

Beslægtede links

Seneste

Flere
Seneste opdatering: 18/03/2014  |Til toppen