Sti

Grønbog om av-sektoren
RSS feed
Send til en venSend til en venPrintPrint

24/04/2013

Foto©Istockphoto/Thinkstock

Foto©Istockphoto/Thinkstock

Kommissionen har vedtaget en grønbog med titlen ”Forberedelse på en fuldt ud konvergeret audiovisuel verden: vækst, kreativitet og værdier”. Radio- og tv-medierne og internettet er hastigt konvergerende. Formålet med høringen er at undersøge hvad denne konvergens i den audiovisuelle sektor betyder for f.eks. økonomisk vækst og virksomhedsinnovation, mediepluralisme, kulturel mangfoldighed og forbrugerbeskyttelse, herunder af børn.

    I en række medlemsstater er man allerede begyndt at gøre sig sådanne overvejelser, og Kommissionen ønsker nu af gennemføre en offentlig høring på europæisk plan om virkningerne af konvergensen. Udfaldet af høringen er ikke givet på forhånd, men lovgivning eller politiske tiltag kan ikke udelukkes. 

    Baggrund:

    Mange forbrugere har tv-apparater med internetkonnektivitet (”internetforbundet tv”), ser film og tv programmer på tablet-pc’er, spillekonsoller eller smartphones, og bruger on-demand-tjenester på computere. Disse forandringer i medielandskabet skaber nye udfordringer. Transmissionsselskaberne hævder, at konkurrencen er urimelig, eftersom de nye aktører ikke er underlagt de samme lovgivningsmæssige krav. Samtidig er nye aktører i stand til at tilbyde deres kunder såkaldt ”premium content” og værdiforøgende tjenester. Forandringerne giver også anledning til visse bekymringer i forhold til det indre marked, idet noget nyt udstyr ikke fungerer på samme måde i alle medlemsstaterne (af grunde, der ikke har med intellektuel ejendomsret at gøre). Andre bekymringer handler om forbrugerbeskyttelse, herunder af børn: brugere forventer bedre beskyttelse i forbindelse med tv-indhold end i forhold til internet-indhold, men det bliver stadig sværere at skelne det fra hinanden.

    Der er i øjeblikket over 40 mio. internetforbundne tv-apparater i Europa, og i 2016 forventes flertallet af husholdninger at have et, samtidig med, at antallet af internet-videobrugere forventes at stige til 1,5 mia.

    Bidrag kan sendes pr. e-mail til CNECT-CONVERGENCE-AV@ec.europa.eu indtil den 31. august 2013

    Læs mere

    Seneste

    Flere
    Seneste opdatering: 24/04/2013  |Til toppen