Sti

Afgift på finansielle transaktioner
RSS feed
Send til en venSend til en venPrintPrint

14/02/2013

Foto©istockphoto/Thinkstock

Foto©istockphoto/Thinkstock

Kommissionen har fremlagt et detaljeret forslag til et direktiv til gennemførelse af forstærket samarbejde om en afgift på finansielle transaktioner, som skal gennemføres i forbindelse med et forstærket samarbejde.

    Baggrund:

    I september 2011 fremsatte Kommissionens et forslag til en fælles ordning for beskatning af finansielle transaktioner. Formålet med forslaget var at generere betydelige nye indtægter, sikre et retfærdigt bidrag til de offentlige finanser fra finanssektoren, bidrage til en mere ansvarlig handelspraksis og muliggøre en sammenhængende tilgang til beskatning af denne sektor i det indre marked. Efter intensive drøftelser af forslaget var der imidlertid ikke den nødvendige enighed mellem de 27 medlemsstater.

    Elleve medlemsstater (Tyskland, Frankrig, Østrig, Belgien, Estland, Grækenland, Italien, Portugal, Slovakiet, Slovenien og Spanien) anmodede derfor Kommissionen om at indlede et forstærket samarbejde om en afgift på finansielle transaktioner, med udgangspunkt i Kommissionens oprindelige forslag. Efter at have undersøgt anmodningernes forenelighed med traktaten fremsatte Kommissionen et forslag til en beslutning herom. Beslutningen om at tillade forstærket samarbejde om en afgift på finansielle transaktioner mellem de elleve medlemsstater blev vedtaget af Rådet (finansministrene) i januar 2013.

    Læs mere

    Seneste

    Flere
    Seneste opdatering: 08/01/2014  |Til toppen