Sti

Nye sundheds- og forbrugerprogrammer
RSS feed
Send til en venSend til en venPrintPrint

09/11/2011

Kommissionen har fremlagt nye sundheds- og forbrugerprogrammer, som skal løbe fra 2014 til 2020. Programmet sundhed for vækst skal styrke sammenhængen mellem økonomisk vækst og sundhed i befolkningen på EU-plan. Forbrugerprogrammet skal understøtte EU's forbrugerpolitik i de kommende år. Det skal bidrage til at placere forbrugerne i centrum af det indre marked og gøre det muligt for dem at deltage aktivt i markedet.

    EU-FORSLAG OM PROGRAMMET SUNDHED TIL GAVN FOR VÆKST (2014-2000):

    BAGGRUND

    Der er behov for en reform af de europæiske sundhedssystemer, hvis vi skal følge med de befolkningsmæssige og sociale ændringer, og så de europæiske lande kan:
    • gøre deres sundhedssystemer mere bæredygtige og fremme innovation i sundhedssektoren
    • forbedre folkesundheden
    • sikre beskyttelse mod grænseoverskridende sundhedstrusler som influenzaepidemier.

    HVAD GÅR FORSLAGET UD PÅ?

    Et nyt sundhedsprogram skal hjælpe EU-landene med at reagere effektivt på de økonomiske og demografiske udfordringer, deres sundhedssystemer står over for, og give deres borgere mulighed for at holde sig sunde længere. Programmet skal støtte:
    • anvendelse af innovative løsninger til forbedring af sundhedsydelser
    • samling af ressourcer og ekspertise mellem EU-landene for at afhjælpe fælles problemer, og på samme tid tillade de nationale myndigheder at bevare kontrollen over deres egne sundhedssystemer.

    HVORDAN KOMMER DET TIL AT FUNGERE?

    Programmet vil blive finansieret med 446 millioner euro over en periode på 7 år.
    Programmet vil finansiere tilskud og offentlige indkøbskontrakter for offentlige eller private organer, nationale myndigheder, europæiske ngo'er og internationale organisationer. Det vil hjælpe EU-landene med at:
    • finde omkostningseffektive løsninger på de udfordringer, de står over for
    • gøre deres sundhedssystemer mere lydhøre og bæredygtige

    HVEM VIL FORSLAGET GAVNE OG HVORDAN?

    • Direkte – alle nationale og europæiske offentlige myndigheder involveret i sundhedspleje samt private organer, ngo'er og interessegrupper med interesse i at gøre sundhedspolitikkerne og –systemerne mere lydhøre over for befolkningsmæssige og sociale ændringer.
    • Indirekte – alle EU's borgere gennem bedre sundhedsydelser, sundhedsfremme og forebyggende foranstaltninger.

    HVORNÅR TRÆDER FORSLAGET I KRAFT?

    Sundhed til gavn for vækst-programmet vil starte i 2014 og løbe til udgangen af 2020.

    Kommissionens forslag vil være at finde nedenfor så snart de forelægger!

    Læs mere

    Seneste

    Flere
    Seneste opdatering: 04/01/2012  |Til toppen