Sti

Skriv om sundhed - vind en pris!
RSS feed
Send til en venSend til en venPrintPrint

30/03/2011

Foto©iStockphoto/Thinkstock

Foto©iStockphoto/Thinkstock

Du er journalist, ejer en knivskarp pen og så kan du med kirurgisk præcision sætte fokus på sundhed, sygdom, patientforhold og sundhedspleje? Så vil vi gerne opfordre dig til at indsende dine artikler og deltage i konkurrencen om EU's sundhedsjournalistpris!

    Prisen, som i år uddeles for tredje gang,  har til formål at gøre opmærksom på sundhedsspørgsmål ved at belønne de bedste journalister på sundhedsområdet fra alle 27 EU-lande.  Der er en kontantpræmie på 6.000 euro til vinderen, 2.500 euro til andenpladsen og 1.500 euro til tredjepladsen.

    Journalisterne opfordres til at indsende artikler om et eller flere af de emner, som kampagnen "Et EU for patienterne"omfatter. I år er Kommissionens initiativer vedrørende lægemidler blevet føjet til de emner, konkurrencen omfatter, nemlig sundhedspleje på tværs af grænserne, sjældne sygdomme, sundhedspersonale, patientsikkerhed, organdonation og ‑transplantation, influenzavaccination, forsigtig anvendelse af antibiotika, mental sundhed, Alzheimers sygdom og andre demenslidelser samt børnevaccinationer. Det bør være patienten, der er fokus på i artiklerne.

    Der bliver også en særlig pris for den bedste artikel, der viser, hvilke konsekvenser rygning har for folks sundhed, og hvordan livet kan blive ødelagt af tobak og nikotin.

    Regler

    • Konkurrencedeltagerne skal være statsborgere eller have bopæl i et af de 27 EU-lande og være over 18 år.
    • Der kan højst indsendes 2 artikler pr. deltager. Grupper kan også deltage, men en gruppe må højst omfatte 5 personer.
    • Alle artikler skal være på et af de officielle EU-sprog, og de skal første gang være offentliggjort i trykte eller online medier.
    • Artiklen bør højst være på 20 000 tegn (inkl. mellemrum).
    • Yderligere oplysninger om regler og betingelser findes på konkurrencens hjemmeside.

    I hvert EU-land udvælger en national jury en vinder, som går videre til finalen. Den nationale jury er sammensat af journalister og folkesundhedseksperter og har en repræsentant fra Kommissionen som formand. En EU-jury udpeger dernæst tre vindere og vinderen af særprisen blandt de 27 finalister.

    Læs mere

    Seneste

    Flere
    Seneste opdatering: 31/03/2011  |Til toppen