Sti

Nemmere at undgå farlig, forfalsket medicin
RSS feed
Send til en venSend til en venPrintPrint

16/02/2011

Foto©iStockbyte/Thinkstock

Foto©iStockbyte/Thinkstock

Potenspiller, kræftmedicin, slanketabletter, malariaprofylakse og smertestillende midler – stadig flere køber deres medicin på internettet. Men ofte er præparaterne forfalskede og i bedste fald virkningsløse, i værste fald livsfarlige. Derfor fremsatte Kommissionen i 2008 forslag om nye sikkerhedsregler for salg af medicin i almindelighed og salg over nettet i særdeleshed. Og i dag blev regelsættet, inklusiv en række yderligere forslag til forbedringer, vedtaget i Europa-Parlamentet.

    De nye regler, som ventes at  kunne træde i kraft i 2012, indeholder blandt andet bestemmelser om en certificeringsordning for hjemmesider som forhandler medicin. 

    Der er også stillet andre forslag, der skal øge sikkerheden - f.eks. obligatorisk mærkning med serienumre og forsegling af emballage – og beskytte forbrugerne mod forfalsket medicin og usikre præparater.

    Forfalsket medicin er desværre en god forretning. Omkring 1 % af den medicin som bliver solgt – helt legalt, vel at mærke -  i Europa er forfalsket og tallet stiger hele tiden.  I andre dele af verden ligger andelen helt oppe omkring 30 %.

    For desværre er forfalsket medicin en rigtig god forretning. Man regner med, at omsætningen på verdensplan lå på omkring 58 milliarder euro i 2010. Det er en stigning på 90 % siden 2005.

    For at udrydde denne praksis skal medicinalfirmaerne ifølge de nye regler kontrollere de firmaer, der fremstiller de aktive ingredienser i deres produkter. Indkøberne skal også kontrollere engrosdistributører.

    Hvert år koster reaktioner på medicin næsten 200 000 mennesker livet i EU. Derfor indeholder pakken også bestemmelser om et  forenklet, men system i EU til overvågning af lægemiddelsikkerhed.

    Endelig skal falskneriet kunne straffes hårdere end tilfældet er i dag.

    Læs mere

    Seneste

    Flere
    Seneste opdatering: 16/02/2011  |Til toppen