|
Næsten 80 mio. europæere eller 17 % af befolkningen i Europa lever i
dag under fattigdomsgrænsen. Disse skræmmende tal finder genklang i den
offentlige opinion ifølge en ny Eurobarometerundersøgelse om holdningen til
fattigdom. Langt størstedelen af europæerne (73 %) siger, at fattigdom er
et udbredt problem i deres eget land, og 89 % ønsker, at deres regering
yder en indsats for at løse problemet med det samme. De fleste mener, at deres
egen regering bør være hovedansvarlig for denne opgave, mens 74 %
forventer, at også EU yder en afgørende indsats.
Aktiviteterne i forbindelse med året vil i
stor udstrækning blive decentraliseret.De 29
deltagende lande (de 27 EU-lande plus Norge og Island) udarbejder hver især et
nationalt program. Der er afsat et budget på 17 mio. EUR til at støtte ikke
blot oplysningskampagnerne på europæisk og nationalt plan, men også de
hundredvis af nationale projekter, der følger af de forskellige nationale
prioriteringer.
Oplysningskampagnen i forbindelse med det
europæiske år kommer bl.a. til at omfatte en konkurrence for journalister, et
kunstinitiativ og to temauger, hvorder rundt
omkring i EU over to uger i maj og oktober afholdes særlig mange forskellige
nationale arrangementer. Året ender med en afslutningskonference den
17. december i Bruxelles under det belgiske EU-formandskab.
På kampagnens hjemmeside, http://www.2010againstpoverty.eu,
findes der en side for temaårets partnere. Meningen er at tilskynde de
vigtigste aktører, herunder civilsamfundsorganisationer samt lokale og
regionale myndigheder, til at styrke deres netværk og tage fælles initiativer.
De bedste arrangementer i de enkelte deltagende lande vil også blive omtalt på
hjemmesiden.

|