Sti

Ryger gener? Europæiske forskere har opdaget at afhængighed af nikotin kan være genetisk betinget
RSS feed
Send til en venSend til en venPrintPrint

07/04/2008

Forskere fra GENADDICT, en EU støttet enhed, har opdaget en mutation i et menneskeligt gen der medfører afhængighed af nikotin. Forskerne har vist at en bestemt variant af et nikotinmodtageligt gen kan indvirke på rygeradfærd og derved blandt andet medføre 30 % større risiko for lungekræft.

    Rygning er et stort offentligt sundhedsproblem. 25 % af alle dødsfald forårsaget af kræft og 15 % af alle dødsfald i EU er på grund af rygning. Sundhedsrisikoerne ved rygning er velkendte, men hvorfor der er nogle mennesker som har mere anlæg for at blive afhængig af cigaretter end andre, ved man ikke meget om endnu.
    Ved at samle ledende europæiske forskerorganisationer forsøger GENADDICT, at identificerer de gener, der er involveret i rygning. Resultaterne, som blev præsenteret i torsdags, er fra et integreret multidisciplinært projekt der sammenkæder menneskelig genforskning hos rygere med genetiske studier hos mus.
    Et studie af 11.000 islandske rygere viste, at mutationen er mere almindelig hos storrygere end hos rygere generelt. Sammenligninger med nuværende og tidligere rygere viste, at mennesker med mutationen havde en tendens til at ryge mere og sjældent holdt op med at ryge. Interessant nok er mutationen mindre almindelig hos rygere, som ryger mindre end 10 cigaretter om dagen end hos ikke-rygere, hvilket skyldes at mutationen ikke har nogen indflydelse på om man starter med at ryge, men på om man bliver afhængig af nikotinen efter man er startet.

    Resultaterne, der blev offentliggjort torsdag d. 3. april i det videnskabelig tidsskrift "Nature", er en milepæl indenfor identifikation af genetiske risikofaktorer og de gener der er involveret i afhængighed.

    Læs mere

    Seneste

    Flere
    Seneste opdatering: 31/10/2010  |Til toppen