Sti

Tag et billede af en verden uden diskrimination - EU lancerer europæisk fotokonkurrence om mangfoldighed
RSS feed
Send til en venSend til en venPrintPrint

01/03/2007

Nu har fotostuderende fra hele EU mulighed for at tage det ultimative foto om mangfoldighed og få det udstillet over hele Europa. Fotokonkurrencen "Breaking Stereotypes" løber fra 1. marts til 30. juni 2007 og er en del af EU's oplysningskampagne "Brug forskellene. Stop diskriminationen." og EU-året for lige muligheder for alle.

Den samlede præmiesum er € 9.000, som deles af de tre vindere og den uddannelsesinstitution, som vinderen af førsteprisen går på. Vinderbilledet vil blive brugt til at formidle budskabet "Brug forskellene. Stop diskriminationen" på kampagnens informationsmaterialer i hele Europa.

    1. marts 2007

    Vladimir Spidla, EU-kommissær for beskæftigelse, social velfærd og ligeret, siger om konkurrencen: "Det er afgørende, at vi bliver ved med at bekæmpe diskrimination i EU, og "Breaking Stereotypes" fotokonkurrencen er en god måde at gøre det på. Den giver de studerende en mulighed for at udstille deres talent til et stort publikum, samtidig med at den formidler budskabet om fordelene ved mangfoldighed."

    De tre vinderne bliver udvalgt i august 2007 blandt de 35 bedste billeder. De 35 billeder vil udgøre en fotoudstilling, som først vises i Bruxelles og derefter i hovedstæderne i de tre lande, som vinderbillederne kommer fra. Der bliver også udarbejdet et udstillingskatalog med billederne og oplysninger om fotograferne.

    Konkurrencen er åben for studerende, der er tilmeldt en uddannelsesinstitution inden for fotografi, kunst, grafisk design, visuel kommunikation eller relaterede studieretninger. Vinderne vil blive udvalgt af en paneuropæisk jury bestående af fotografer, unge designere, og eksperter i visuel kommunikation.

    I forbindelse med lanceringen af fotokonkurrencen bliver der sendt plakater, brochurer og andre informationsmaterialer til relevante uddannelsesinstitutioner. "Breaking Stereotypes" bliver også understøttet af pr og events, der henvender sig til unge, og et særligt microsite fortæller sidste nyt om konkurrencen.

    Yderligere oplysninger:
    Jeanette Oxlund, Advice A/s, tlf. 33 42 21 14, mobil 25 57 21 14, jeanette@adviceas.dk

    Europa-Kommissionens Generaldirektorat for beskæftigelse, social velfærd og ligeret gennemfører en femårs paneuropæisk informationskampagne til bekæmpelse af diskrimination på grund af race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, alder, handicap og seksuel orientering. Formålet med kampagnen "Brug Forskellene. Stop Diskriminationen" er at informere borgerne om deres rettigheder ifølge EU's anti-diskriminationslovgivning og at udbrede kendskabet til de positive aspekter ved mangfoldighed på arbejdspladsen. Yderligere information om kampagnen findes på www.stop-discrimination.info

    Læs mere

    Seneste

    Flere
    Seneste opdatering: 31/10/2010  |Til toppen