Sti

Den fælles tilgang forbedrer den sociale samhørighed i Europa
RSS feed
Send til en venSend til en venPrintPrint

19/02/2007

Ifølge en rapport fra Kommissionen, der skal drøftes af arbejdsministrene den 22. februar, bidrager det europæiske samarbejde til en forbedring af politikkerne for social samhørighed og en bedre udnyttelse af udgifterne hertil i EU's medlemsstater. I den fælles rapport om social sikring og social integration 2007 fremhæves prioriterede områder og de fremskridt, der er gjort inden for områderne social integration, pensioner, sundhedspleje og langtidspleje - men det understreges, at man fortsat står over for store udfordringer.

    Medlemsstaterne er ved at styrke indsatsen for at afhjælpe børnefattigdom, fremme en aktiv integration af de dårligst stillede i samfundet og sikre passende og bæredygtige pensioner samt lige adgang til sundhedspleje og langtidspleje. Når rapporten er vedtaget af Rådet, vil den blive forelagt for EU's stats- og regeringschefer på forårstopmødet den 8.-9. marts som det sociale og arbejdsmarkedsmæssige bidrag til job- og vækstpakken.

    Ifølge Vladimír ┼ápidla, EU-kommissær med ansvar for beskæftigelse, sociale anliggender, arbejdsmarkedsforhold og ligestilling, giver de seneste reformer, som skal gøre de nationale systemer fiskalt og socialt mere bæredygtige, anledning til optimisme, om end vi stadig står over for store udfordringer,.

    Vladimír ┼ápidla sagde endvidere, at kendsgerningerne taler for sig selv: 16 % af europæerne risikerer fortsat fattigdom, og 10 % lever i husstande med arbejdsløshed. I hele Europa er der et skel på 13 år mellem den højeste og laveste forventede levealder for mænd, og udgifterne til sundhedsvæsen og langtidspleje i EU varierer mellem 5 % og 11 % af BNP. Men ved at lære af hinanden og ved at tilskynde medlemsstaterne til at fastlægge fælles mål kan Europa give de nationale tiltag til en styrkelse af den sociale samhørighed en reel merværdi.

    I indeværende års rapport ser man for første gang på integrerede nationale rapporter om strategier for social integration, pensioner samt sundhedspleje og langtidspleje. I rapporten gennemgås de vigtigste tendenser i EU og medlemsstaterne. Rapporten omfatter landeprofiler med fastlæggelse af de vigtigste udfordringer i den enkelte medlemsstat. Generelt har fremskridtene været lovende, men rapporten omtaler en række konklusioner for områder, hvor der fremover skal sættes forstærket ind:

    Medlemsstaterne skal følge deres forpligtelse til at mindske børnefattigdom op med en flerdimensional strategi. Dette indebærer, at det gøres lettere for forældrene at deltage på arbejdsmarkedet, bedre adgang til uddannelse af kvalitet og passende bolig samt beskyttelse af børns rettigheder. I hele EU risikerer 19 % af alle børn fattigdom, og ungdomsarbejdsløsheden på 18,7 % i 2004 giver anledning til særlig bekymring - det er det dobbelte af den samlede gennemsnitlige arbejdsløshed. Herudover forlod 15 % af de 18-24 årige skolen uden afgangseksamen og øgede således deres risiko for social udstødelse.

    Der er stigende enighed om, at aktiv integration - en afvejning mellem stærkere incitamenter til at søge arbejde og adgang for alle til arbejdsformidlingstjenester af høj kvalitet samt garanti for et passende minimumsindkomstniveau for de personer, som ikke kan arbejde - er den bedste måde til at integrere de mest udsatte i samfundet. Hjemløse, handicappede, indvandrere og etniske minoriteter kræver særlig opmærksomhed.

    I øjeblikket er der store forskelle i sundhedsresultaterne i EU, hvor mænds forventede levealder går fra 65,4 år (Litauen) til 78,4 (Sverige) og kvinders levealder fra 75,4 år (Rumænien) til 83,9 (Spanien).

    Målet for sundhedsvæsenet er at give alle lige adgang til tjenester af høj kvalitet gennem en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne - både med hensyn til fordeling og udgifter. I betragtning af den demografiske udvikling er der behov for at udbygge langtidsplejen og sikre den et mere solidt finansieringsgrundlag.

    Pensionssystemerne er blevet eller er ved at blive reformeret i mange lande for at sikre passende indkomster for pensionerede og for at sikre den generelle finansielle bæredygtighed. Flere mennesker i arbejde er den bedste måde til at sikre denne balance, men ældre arbejdstagere må stadig have mulighed for at kunne fortsætte med at arbejde. Den generelle beskæftigelsesfrekvens for aldersgruppen 55-64 er steget fra 38 % i 2001 til 43 % i 2005, og Lissabon-målet på 50 % i 2010 er nået i ni lande (DK, EE, IE, CY, LV, PT, FI, SE og UK), selv om tallet endnu ligger så lavt som på 30 % i nogle lande.

    Ud over at vurdere fremskridtene i medlemsstaterne og fastsætte prioriterede områder for en yderligere indsats udpeger man i den fælles rapport eksempler på god praksis og innovative strategier, som allerede anvendes i national sammenhæng. UK - med et relativt højt niveau for børnefattigdom - bruger f.eks. en omfattende række foranstaltninger til afhjælpning heraf med vægt på tidlig læring og børnepasning. Østrig har indført programmer til bekæmpelse af hjemløshed ved at begrænse tvangsudsætning fra bolig, og Polen støtter den kooperative økonomi som et middel til at fremme aktiv integration.

    Baggrund

    EU's system med fælles mål, evaluering og rapporter om social sikring og social integration - den åbne koordinationsmetode - fungerer parallelt med strategien for vækst og job. Den fælles rapport om social sikring og social integration vil blive fremlagt for EU's stats- og regeringschefer sammen med den fælles rapport om beskæftigelse, og begge vil indgå i konklusionerne fra forårstopmødet.

    19. februar 2007

    Læs mere

    Seneste

    Flere
    Seneste opdatering: 31/10/2010  |Til toppen