Sti

Skyggebanker og pengemarkedsfonde
RSS feed
Send til en venSend til en venPrintPrint

04/09/2013

Foto©istockphoto/Thinkstock

Foto©istockphoto/Thinkstock

Kommissionen har vedtaget en meddelelse om skyggebanker og fremsat forslag til nye bestemmelser om pengemarkedsforeninger.
Dette er en opfølgning af sidste års grønbog om skyggebanker og indeholder bl.a. en oversigt over Kommissionens hidtidige arbejde og en beskrivelse af eventuelle yderligere foranstaltninger på dette vigtige område.

    Skyggebanker yder en form for kreditformidling, der berører enheder og aktiviteter, som ligger uden for det almindelige banksystem. Skyggebankerne er ikke reguleret på samme måde som almindelige banker. De opererer uden for det almindelige banksystem, men beskæftiger sig stadig med banklignende virksomhed. Rådet for finansiel stabilitet (FSB) anslår groft, at skyggebankernes aktiviteter tegnede sig for ca. 51 bio. euro i 2011, en stigning fra 21 bio. i 2002. Det svarer til 25-30 % af det samlede finansielle system og halvdelen af alle bankaktiver. Skyggebankerne er derfor systemisk vigtige for Europa finansielle system.

    EU har taget ved lære af den finansielle krise og har gennemført reformer med henblik på bedre at regulere den finansielle sektor generelt og banksektoren specifikt. Hele skyggebanksektoren er dog endnu ikke fuldt reguleret. Vi skal sørge for, at der ikke opbygges risikoelementer i den uregulerede skyggebanksektor, bl.a. at de nye bankregler ikke medfører, at visse aktiviteter i den almindelige banksektor flytter i retning af den uregulerede skyggebanksektor. Kommissionens meddelelse følger op på sidste års grønbog om skyggebanker. Den giver et resumé af den indsats, der er gjort indtil videre, og tegner et billede af eventuelle yderligere foranstaltninger på dette vigtige område.

    Pengemarkedsfondene er en vigtig kilde til kortfristet finansiering for de finansielle institutioner, virksomheder og staten. I Europa tegner pengemarkedsfondene sig for ca. 22 % af de kortfristede gældsinstrumenter, der udstedes af staten eller erhvervslivet. Samtidig tegner de sig for 38 % af den kortfristede gæld, der udstedes af bankerne. På grund af den systemiske afhængighed mellem pengemarkedsfondene og banksektoren samt virksomhedernes og statens finanser er der i forbindelse med det internationale arbejde vedrørende skyggebanker især blevet set på pengemarkedsfondenes operationer. Rådet for finansiel stabilitet og andre institutioner, såsom Den Internationale Børstilsynsorganisation (IOSCO) og Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB), har analyseret den finansielle sektor og er kommet frem til, at pengemarkedsfondene ikke er reguleret nok, selv om de har systemisk betydning. Forslaget til den nye forordning vil imødekomme de forskellige anbefalinger, der er givet.

    BAGGRUND

    • Skyggebankerne yder en form for kreditformidling, der berører institutioner og aktiviteter, som ligger uden for det almindelige banksystem.
    • Skyggebankerne reguleres ikke på samme måde som almindelige banker, selv om de beskæftiger sig med banklignende virksomhed, idet de: 
      - tager imod en form for indskud
      - yder lån over længere perioder og tager imod indskud, som er umiddelbart tilgængelige (også kendt som likviditets- eller løbetidstransformationer) 
      - overtager risikoen ved, at låntageren ikke er i stand til at tilbagebetale gælden, og 
      - direkte eller indirekte bruger lånte penge til at finansiere andre aktiver.
    • Disse ikke-banker henter ofte deres midler gennem skyggebankaktiviteter, f.eks. ved at omlægge forskellige former for gæld til omsættelige værdipapirer (securitisation), udlåne værdipapirer mod betaling (værdipapirlångivning) og gennemføre transaktioner, der går ud på at udlåne værdipapirer i kort tid for derefter at købe dem tilbage (genkøbsaftaler eller "repo").
    • Samlet set tegner skyggebankerne sig for mere end 50 billioner euro verden over, og deres aktiviteter er mere end fordoblet i løbet af de sidste 10 år. Deres aktiviteter er derfor vigtige for den finansielle stabilitet i Europa.
    • Der findes allerede regler, der direkte eller indirekte berører skyggebankerne, og andre ligger på forhandlingsbordet. Reglerne omfatter dog endnu ikke alle institutioner eller aktiviteter.

    HVAD ER NYT?

    • I meddelelsen fremhæves tre væsentlige ændringer:
      - Bestemte typer finansielle produkter – pengemarkedsfonde – omfattes af strammere regulering. 
      - Det vil også være tydeligere, hvem der ejer de aktiver, der er stillet i sikkerhed, i forbindelse med en lånetransaktion.
      - Alle transaktioner vil være omfattet af stadig flere og mere indgående oplysninger.

    HVEM VIL FORSLAGET GAVNE OG HVORDAN?

    • Aktørerne på finansmarkederne vil have gavn af mere åbne og sikrere transaktioner.
    • Samfundet vil drage gavn af den øgede finansielle stabilitet.

    HVORFOR PÅ EU-PLAN?

    • Skyggebankerne udgør en potentiel trussel mod hele det finansielle system.
    • Mange finansielle transaktioner foregår på tværs af grænserne. Eftersom EU kan vedtage regler, der gælder i alle medlemslandene i modsætning til i et enkelt land, er det mest hensigtsmæssigt, at de problemer, der opstår som følge af skyggebanksystemet, håndteres på EU-plan for at forebygge, at de finansielle aktører blot flytter deres aktiviteter til lande med slappere regulering. 
    • Ved at handle på EU-niveau er det muligt at udvikle lignende regler på verdensplan med de internationale partnere i G20 og Rådet for Finansiel Stabilitet.

    Læs mere

    Seneste

    Flere
    Seneste opdatering: 01/05/2014  |Til toppen