Sti

Detaljeret udkast til en dyb og egentlig økonomisk og monetær union
RSS feed
Send til en venSend til en venPrintPrint

28/11/2012

© iStockphotos/Thinkstock

© iStockphotos/Thinkstock

Kommissionen har i dag fremlagt sit udkast til en køreplan for en dyb og egentlig økonomisk og monetær union, som kan skabe vedvarende økonomisk stabilitet, velstand og social velfærd i fremtiden. Som meddelt af José Manuel Barroso i talen om Unionens tilstand den 12. september, identificerer udkastet de tiltag, som er nødvendige for oprettelsen af en egentlig finanspolitisk og økonomisk union, med en dertil hørende bankunion.

    Det skitserer de skridt, som skal tages i løbet af de kommende måneder og år, samt de redskaber og instrumenter, som er nødvendige for at nå det overordnede mål. Desuden beskriver udkastet de juridiske gennemførelsesmuligheder, inklusive de traktatændringer, som måtte være nødvendige. Endelig diskuteres hvorledes man kan sikre den demokratiske legitimitet og ansvarlighed, som er en uundværlig del af processen.

    Baggrund:
    Udkastet er et bidrag til Det Europæiske Råds drøftelser på mødet i december og indgår i den rapport, som formanden for Det Europæiske Råd udarbejder i tæt samarbejde med formændene for Europa-Kommissionen, Eurogruppen og Den Europæiske Centralbank. De fire formænds foreløbige rapport blev drøftet på Det Europæiske Råds møde i oktober, hvor det blev besluttet at fremlægge en konkret og tidsbundet køreplan for de væsentligste byggesten i en egentlig økonomisk og monetær union.

    Læs mere

    Seneste

    Flere
    Seneste opdatering: 04/12/2012  |Til toppen