Sti

Connie Hedegaard om de nyeste tal for drivhusgasemissioner
RSS feed
Send til en venSend til en venPrintPrint

10/09/2010

Som reaktion på Det Europæiske Miljøagenturs offentliggørelse i dag af skønnede tal for drivhusgasemissioner i 2009 fremsætter kommissær Hedegaard følgende erklæring: "Det tydelige fald i EU's samlede drivhusgasemissioner i 2009 kommer ikke som en overraskelse ovenpå den økonomiske krise."

 

    "Imidlertid var EU's emissioner allerede lige så stille begyndt at blive mindre igennem flere år før krisen slog til. Det har bragt os godt på vej til at opfylde eller sågar overopfylde vores Kyoto-målsætninger. Baggrunden herfor er en mangfoldighed af politikker og foranstaltninger, som blev gennemført igennem de seneste ti år. Disse tiltag afbrød den automatiske forbindelse, som tidligere havde betydet, at økonomisk vækst automatisk medførte større emissioner.

       Imidlertid kan vi forvente, at det økonomiske genopsving vil føre til en udligning eller sågar et forbigående tilbagefald. Derfor er det af stor betydning, at EU og medlemslandene fortsætter gennemførelsen af klima- og energipakken og alle andre foranstaltninger, som er nødvendige for at vi kan nå vores 2020 målsætninger. Og så håber jeg selvfølgelig, at de nye gode tal også inspirerer til den fornødne debat om hvor hurtigt EU kan nå endog mere ambitiøse målsætninger."

     

    Læs mere

    Seneste

    Flere
    Seneste opdatering: 31/10/2010  |Til toppen