Sti

Mariann Fischer Boel takker af som landbrugskommissær
RSS feed
Send til en venSend til en venPrintPrint

16/09/2009

Under ministermødet i Växjö søndag den 13. september meddelte Mariann Fischer Boel, at hun ikke genopstiller til en ny periode som kommissær! 

    Mariann Fischer Boel:

    En svær beslutning

    Jeg meddelte i søndags, at jeg ikke ønsker at forlænge mit mandat som Danmarks EU-kommissær.

    Det var ikke nogen nem beslutning. Jeg har haft fem fantastiske år i Bruxelles. Vi har opnået utroligt meget, gennemført reformer af den fælles landbrugspolitik, gjort politikken mere markedsorienteret og gearet den til at tackle nye udfordringer som klimaforandringen. 

    Men det var den rette beslutning. Det er et krævende job. Vores landmænd fortjener, at den person, der er i spidsen for den fælles landbrugspolitik, giver sig 110%. Havde jeg været ti år yngre, ville jeg ikke have tøvet et øjeblik med at tage fem år til.

    Det, jeg kommer til at savne mest, er vel nok de mennesker, jeg har mødt og arbejdet sammen med. Jeg håber, at vi kan holde kontakten ved lige, når jeg nu vender et nyt blad i mit liv.

    Jeg glæder mig til at få mere tid til de ting, jeg har skubbet foran mig i løbet af min karriere. Efter 30 år i politik er den liste efterhånden ret lang. Jeg vil først og fremmest være mere sammen med familien og særligt med mine syv børnebørn. Men jeg ser også frem til at få mere tid til at arbejde for de sager, jeg brænder for - f.eks. hjælp til afrikanske kvinder, der beskæftiger sig med landbrug.

    Jeg har imidlertid stadig et arbejde at passe i Bruxelles i de kommende måneder. Det er endnu uvist, hvor længe denne Kommission kommer til at sidde. Men jeg kan garantere én ting: jeg har tænkt mig at give mig fuldt ud, så længe jeg er kommissær.

    Læs mere

    Seneste

    Flere
    Seneste opdatering: 30/10/2010  |Til toppen