Sti

Det med ftalater
RSS feed
Send til en venSend til en venPrintPrint

04/07/2014

Foto©istock/Thinkstock

Foto©istock/Thinkstock

Miljøministeriet udsendte 1. juli  en pressemeddelelse i følge hvilken "EU-Kommissionen har underkendt nationale særregler for ftalater, der var på vej til at træde i kraft i Danmark. Miljøminister Kirsten Brosbøl er stærkt utilfreds og lægger nu et endnu hårdere pres på Kommissionen for skrappere regler."
Vi har derfor udarbejdet nedenstående faktablad for at klargøre hvordan sagen ser ud fra Kommissionen side. I al korthed er svaret, at den danske sag om særregleren var svagt funderet, men også, at ftalater er et område Kommissionen er yderst opmærksom på og det sidste ord er langt fra sagt om de ftalater, som sagen omhandler.

    "4 phtalater"

    Dette er en sag for REACH.

    REACH har til formål at sikre, at de 100.000 forskellige typer kemikalier der bruges i EU, er dokumenteret med hensyn til sikkerhed for mennesker og miljø. Det står for "Registration, Evaluation, Authorisation and Restriction of Chemical" [substances] og er oprettet i kraft af Forordning EF/1907/2006.

    REACH bygger i bund og grund på omvendt bevisførelse og anvendelse af forsigtighedsprincippet: Industrien skal bevise, at nye kemiske produkter er sikre for sundhed og miljø før de kan markedsføres.

    Der er to procedurer:

    • Godkendelse eller autorisation: Den anvendes for de mest risikable produkter. Godkendelse gives kun, hvis det kan demonstreres at risikoen er under behørig kontrol og at de socioøkonomiske fordele vejer tungere end risikoen samt at der ikke findes alternative substanser eller processer.

    • Begrænsninger/restriktioner på anvendelse: Her er to muligheder: en medlemsstat eller EU's Kemiagentur, European Chemicals Agency, ECHA, kan demonstrere, at produkter udgør en risiko eller de kan påkalde den proces for risiko vurdering, der udløser forsigtighedsprincippet.

    Det har hidtil ikke været nødvendig at påkalde sig sidstnævnte forebyggende risiko vurdering, idet der rutinemæssigt anlægges en "worst case" indfaldsvinkel i den almindelige risiko vurdering.

    De fire substanser denne sag handler om er klassificeret i REACH' bilag XIV, der omfatter substanser der skal godkendes/autoriseres og der er indsendt anmodninger herom.

    Danmark indbragte i april 2011 en såkaldt Bilag XV sag (ikke XIV) for ECHA med en anmodning om begrænsning i markedsføringen på EU niveau af fire produkter til indendørs brug eller som kunne komme i kontakt med hud og slimhinder, hvis disse udgjorde mere end 0,1 % af vægte af et hvilket som helst plastificeret materiale. Denne sag var baseret på almindelig risikovurdering og ikke den skærpede med omvendt bevisbyrde og anvendelse af forsigtighedsprincippet.

    Efter at have konsulteret de relevante ekspertkomiteer konkluderede ECHA, at den danske sag næppe holdt vand: Overordnet baserede den sig på et yderst "worst case" scenario. Desuden stammede de data for bio-monitorering, der var grundlaget for anmodningen fra 2007, og de tog derfor ikke højde for stramninger af EU lovgivningen, der var gennemført siden da. Således kunne ECHA godtgøre, at der i perioden 2007 til 2010 var sket et fald i risikoen:

    • Produktionen af produkterne var faldet med 40 %

    • Importen af sådanne var faldet med 13 %; og

    • Markedsføringen med 35 %.

    Konklusionen var derfor, at de danske myndigheder overvurderede risikoen og derfor kunne den danske anmodning ikke nyde fremme.

    De procedurer for vurdering af risiko, der er fastlagt i REACH er generelt de regler der gælder på EU niveau. Som følge heraf kan medlemslandene normalt ikke bevare eller indføre mere restriktive regler. Men hvis de kan demonstrere, at der er risici på nationalt plan om end ikke på EU plan kan de tage nationale forholdsregler. Som ovenfor angivet er det ikke tilfældet; derfor har den danske regering måttet indstille sine planer om forbud mod de fire substanser.

    Det hører dog med til historien, at eftersom de fire substanser er i Bilag XIV er der en pligt til at genvurdere risikoen efter en skæringsdato, som er 21. februar 2015. ECHA undersøger i øvrigt allerede sagen som følge af nye data fra et LIFE+  projekt "Democophes" , der måler tilstedeværelse af kemiske substanser, herunder phatalater, i mødre og børn; resultaterne af disse undersøgelser vil foreligge i løbet af første kvartal 2015.

    1) Life+ er et EU-program for projekter til udvikling og gennemførelse af politik og lovgivning på miljøområdet. Programmet fremmer integrationen af miljøspørgsmål i andre politikområder, og fremmer en bæredygtig udvikling i almindelighed.
    2) DEMOCOPHES skal udvikle en sammenhængende indfaldsvinkel til "human bio-monitoring" (HBM) i Europa". Ved projektet indsamles prøver fra 120 mor & barn par fra hvert af de 17 deltagende europæiske lande. Disse prøver undersøges for 6 bio-markører herunder phthalat- metaboliter og bisphenol A i urin med anvendesle af procedurer og laboratorieteknikker, der sikrer valide og sammenlignelige data. Det har vist sig, at den "relative standardafvigelse" (lav/høj koncentratio) for phthalat- metaboliter har vist sig at være den højeste for de 6 markører, nemlig 18,9 og 45,3 %.

    Læs mere

    Seneste

    Flere
    Seneste opdatering: 09/07/2014  |Til toppen