Sti

Kommissionen godkender DONG's planlagte køb af KOM-STROM
RSS feed
Send til en venSend til en venPrintPrint

16/09/2009

Europa-Kommissionen har under EU's fusionsforordning givet grønt lys for, at et helejet datterselskab under danske DONG Energy A/S erhverver den tyske virksomhed KOM-STROM AG. Begge virksomheder er bl.a. aktive inden for el- og naturgasforsyning i Tyskland. Efter en gennemgang af sagen har Kommissionen konkluderet, at transaktionen ikke vil medføre nogen væsentlig forringelse af konkurrencen inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) eller større dele heraf.

    DONG er en energikoncern, hvis hovedaktionær er den danske stat.Koncernen er aktiv i Danmark og andre dele af Nordeuropa inden for prospektering efter og produktion af naturgas og olie, elproduktion og salg af energi.

    KOM-STROM leverer både gas og elektricitet (engrossalg og handel) i Tyskland. Den yder også rådgivning og en lang række andre tjenesteydelser i forbindelse med energiforsyning og handel med emissionskvoter.

    Kommissionen har set nærmere på den planlagte fusions indflydelse på konkurrencen, navnlig den vertikale forbindelse mellem engrosmarkedet for elektricitet og detailsalgsmarkedet for elektricitet i Lübeck-området. Kommissionens konklusion var, at den planlagte fusion ikke kvæler konkurrencen på markedet. Der vil fremover være et tilstrækkeligt antal konkurrerende elleverandører på engrosmarkedet, og der vil stadig være et tilstrækkeligt kundeunderlag i detailleddet.

    Eftersom parternes samlede markedsandel fortsat vil have et begrænset omfang (under 10 %) på alle andre markeder, hvor der opstår overlapning, mente Kommissionen ikke, at transaktionen vil få negative horisontale konkurrencevirkninger.

    Læs mere

    Seneste

    Flere
    Seneste opdatering: 30/10/2010  |Til toppen