Sti

Svagheder i lægemiddelsektoren kræver indgreb
RSS feed
Send til en venSend til en venPrintPrint

08/07/2009

Mange generiske lægemidler kommer for sent ud på markedet, og antallet af nye lægemidler på markedet er faldende, fremgår det af Europa-Kommissionens endelige rapport fra sektorundersøgelsen i medicinalsektoren. Rapporten viser, at en af årsagerne hertil skal søges i virksomheders forretningsmetoder og praksis, uden dog at udelukke andre faktorer, såsom mangler i reguleringsgrundlaget. Kommissionen har til hensigt at følge sektorundersøgelsen op med en skærpet håndhævelse af EU's konkurrenceregler i medicinalsektoren og i forbindelse hermed fortsætte sin overvågning af de forlig, der indgås mellem originalproducenter og generikaproducenter. Den har allerede taget de første sager op. I rapporten opfordres medlemsstaterne desuden til at indføre lovgivning, der kan fremme udbredelsen af generiske lægemidler. Endvidere noteres det, at der hos aktørerne på markedet er noget nær enstemmig opbakning til et EF-patent og en specialiseret patentdomstolsordning i Europa.

    KonkurrencekommissærNeelie Kroes udtalte, at "vi har brug for mere konkurrence og mindre bureaukrati i lægemiddelsektoren. Sektoren har alt for stor betydning for de europæiske borgeres helbred og de offentlige finanser til, at vi kan lade os nøje med noget, der er mindre end perfekt. Sektorundersøgelsen har fortalt os, hvad der er galt med sektoren, og nu er det tid til at handle. Hver uges eller måneds forsinkelse i introduktionen af generiske lægemidler på markedet koster patienterne og skatteyderne penge. Vi vil ikke tøve med at anvende konkurrencereglerne, når sådanne forsinkelser beror på konkurrenceskadelig praksis. De første konkurrencesager er allerede på vej, og vi forestiller os, at der også bliver tale om lovgivningsændringer for at imødegå en række af problemerne i denne sektor.

    Læs mere

    Seneste

    Flere
    Seneste opdatering: 30/10/2010  |Til toppen