Sti

Kommission ajourfører reglerne for statsstøtte til public service radio- og tv-selskaber
RSS feed
Send til en venSend til en venPrintPrint

02/07/2009

Europa- Kommissionen har vedtaget en ny meddelelse om statsstøtte til public service radio- og tv-selskaber. Meddelelsen indeholder klare regler for udviklingen af public service radio- og tv-virksomhed og forbedrer den retlige sikkerhed for både offentlige og private medieinvesteringer. Den nye meddelelse erstatter Kommissionens radio- og tv-meddelelse fra 2001. De vigtigste ændringer består bl.a. i øget fokus på ansvarlighed og effektiv kontrol på nationalt plan, herunder en gennemsigtig evaluering af de offentligt støttede nye medietjenesters samlede virkninger.

    Konkurrencekommissær Neelie Kroes udtalte: " Den nye meddelelse skaber den rette balance mellem offentlige og private medieinteresser, så der sikres en sund konkurrence i det hastigt voksende mediemiljø til gavn for de europæiske borgere. Ved at udnytte udviklingen af digital teknologi og internetbaserede tjenester vil public service radio- og tv-selskaber kunne tilbyde tjenester af høj kvalitet på alle platforme, uden at det medfører urimelige konkurrencefordrejninger til skade for andre medieoperatører."

    De vigtigste ændringer i den nye meddelelse består i:

    • forudgående kontrol af væsentlige nye tjenester , der lanceres af public service radio- og tv-selskaber (afvejning af de nye tjenesters virkninger på markedet og deres offentlige værdi)
    • afklaring af, om betalingstjenester skal være omfattet af public service opgaven
    • mere effektiv kontrol med overkompensation og tilsyn med public service opgaven på nationalt plan
    • øget finansiel fleksibilitet for public service radio- og tv-selskaber.

    Der blev gennemført omfattende offentlige høringer ( Jan 2008, Nov 2008 og April 2009 ) inden vedtagelsen af meddelelsen, som bygger på de grundprincipper for finansieringen af public service radio og tv, der er fastlagt i Amsterdam-protokollen. Især fastslås det i meddelelsen, at medlemsstater ne selv kan definere public service radio- og tv-selskabernes opgave, og at det påhviler Kommissionen at sikre fair konkurrence.

     

    Kommissionens meddelelse vil være at finde nedenfor så snart den foreligger.

    Læs mere

    Seneste

    Flere
    Seneste opdatering: 30/10/2010  |Til toppen