Sti

Kommissionen godkender British American Tobaccos overtagelse af Skandinavisk Tobakskompagni
RSS feed
Send til en venSend til en venPrintPrint

27/06/2008

Europa-Kommissionen har i henhold til EU's fusionsforordning godkendt et forslag om, at British American Tobacco (BAT) overtager Skandinavisk Tobakskompagnis cigaretaktiviteter sammen med visse aktiviteter inden for rulletobak og snus. Kommissionens beslutning er betinget af, at der frasælges en række tobaksmærker, hovedsagelig i Norge, hvor Kommissionen kunne konstatere visse konkurrencemæssige betænkeligheder.

    På baggrund af dette tilsagn har Kommissionen konkluderet, at den planlagte transaktion ikke vil kunne hindre den effektive konkurrence mærkbart inden for EØS-området eller en væsentlig del deraf.

    27. juni 2008

    BAT fremstiller, markedsfører og sælger hovedsagelig cigaretter og i mindre omfang andre tobaksvarer, herunder cigarer, pibe- og rulletobak, over hele verden. Virksomhedens sortiment af cigaretmærker omfatter Dunhill, Lucky Strike, Kent og Pall Mall.

    Skandinavisk Tobakskompagni er blandt Danmarks største internationale selskaber. Det er moderselskab for en række datterselskaber inden for fremstilling og salg af tobaksvarer og piber, og det har en aktiepost i Tivoli i København. Selskabets cigaretmærker omfatter Prince, Rockets, Slim Agenda, Camelia, Corner og Main.

    BAT agter at erhverve følgende af Skandinavisk Tobakskompagnis datterselskaber: House of Prince A/S i Danmark og dettes datterselskaber i Sverige, Estland, Letland, Litauen, Polen, Tjekkiet, Ungarn og Grækenland, J.L. Tiedemanns Tobaksfabrik AS i Norge og Fiedler & Lundgren AB i Sverige.

    Skandinavisk Tobakskompagni vil bibeholde aktiviteter inden for rulletobak, piber og pibetobak samt cigarer via en række andre koncernselskaber. Skandinavisk Tobakskompagnis ejerskab af den danske dagligvarevirksomhed, Dagrofa, og aktieposten i Tivoli påvirkes ikke af den foreslåede transaktion.

    Kommissionen fandt i sin undersøgelse, at der var konkurrencemæssige betænkeligheder på cigaretmarkedet i Norge, hvor den fusionerede virksomhed ville får en betydelig markedsandel. Den fusionerede virksomhed ville også få en dominerende stilling på det relativt store marked for rulletobak, selv om den foreslåede transaktion ikke ville føre til nogen stigning i markedsandelen, idet BAT ikke for tiden sælger nogen form for tobak af denne type i Norge. Kommissionen fandt i sin undersøgelse, at de handelsmæssige forhandlinger om tobaksleverancer i Norge dækker alle typer tobaksvarer, såsom cigaretter, rulletobak og snus. Kombinationen af den fusionerede virksomheds førende markedsstilling inden for både cigaretter og rulletobak ville derfor give den en stærk stilling i salgsforhandlingerne med kunderne.

    For at imødekomme Kommissionens konkurrencemæssige betænkeligheder tilbød BAT at frasælge en række tobaksmærker, hovedsagelig i Norge. Frasalget af disse mærker, som omfatter Petterøe's og Tiedemanns Rød, skulle eliminere størstedelen af den stigning i markedsandelen, der ville have været resultatet af den foreslåede transaktion, som oprindelig blev anmeldt på markedet for cigaretter. Frasalget af disse mærker skulle også begrænse den fusionerede virksomheds andel af markedet for rulletobak, da nogle af de mærker, der frasælges, også sælges som rulletobak.

    Kommissionen analyserede de af BAT afgivne tilsagn og konkluderede, at de ville bortvejre den alvorlige tvivl, Kommissionen nærede, og derfor sikre, der ikke som følge af den foreslåede transaktion ville blive stillet hindringer i vejen for den effektive konkurrence.

    Læs mere

    Seneste

    Flere
    Seneste opdatering: 31/10/2010  |Til toppen