Sti

Kommissionen godkender Nordic Capitals planlagte overtagelse af TietoEnator
RSS feed
Send til en venSend til en venPrintPrint

06/05/2008

Kommissionen har på grundlag af EU's fusionsforordning godkendt, at investeringsfonden Nordic Capital, der har base i Jersey, overtager TietoEnator, en finsk it-tjenesteleverandør.

    Kommissionen har konkluderet, at den planlagte fusion ikke ville medføre nogen væsentlig forringelse af konkurrencen inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) eller nogen væsentlig del heraf.

    Baggrund:

    Nordic Capital er et privat investeringsselskab, der investerer i små og mellemstore virksomheder, primært i Norden. Nordic Capital kontrollerer det svenske selskab Aditro, som leverer it-tjenester og applikationssoftware til virksomheder (EAS).

    TietoEnator leverer it-tjenester og opererer primært i Finland, Sverige, Norge og Danmark.

    Kommissionens undersøgelse af den planlagte fusion viste, at den horisontale overlapning mellem TietoEnators og Aditros aktiviteter inden for it-tjenester var begrænset, og at det fusionerede selskab fortsat måtte tage konkurrencen op inden for alle kategorier af it-tjenester med flere stærke, effektive konkurrenter, som f.eks. IBM, CapGemini, Accenture og Hewlett-Packard.

    Kommissionen undersøgte også det vertikale forhold mellem Aditros aktiviteter på markedet for levering af EAS og TietoEnators og Aditros aktiviteter på markedet for levering af it-tjenester. Da EAS kan anvendes sammen med mange it-tjenester, kunne det fusionerede selskab teoretisk benytte sig af sit udvidede kundegrundlag inden for it-tjenester til at udnytte sin position fra det ene marked til det andet. I betragtning af Aditros begrænsede andel af EAS-markedet i Norden og indkøbsmønstrene hos de nordiske kunder, som har tendens til at vælge deres EAS- og it-tjenesteleverandører separat, konkluderede Kommissionen, at det var lidet sandsynligt, at denne vertikale forbindelse ville give konkurrenceproblemer.

    6. maj 2008

    Læs mere

    Seneste

    Flere
    Seneste opdatering: 31/10/2010  |Til toppen