Sti

Kommissionen godkender Carlsbergs erhvervelse af aktiver i Scottish & Newcastle
RSS feed
Send til en venSend til en venPrintPrint

07/03/2008

Kommissionen godkendte i dag, at Carlsberg erhverver visse aktiver i det britiske bryggeri Scottish & Newcastle (S&N). Kommissionen har således efter endt gennemgang af sagen konkluderet, at transaktionen ikke vil medføre nogen væsentlig forringelse af konkurrencen inden for EØS.

    7. marts 2008

    S&N er et offentligt aktieselskab med interesser i produktion og salg af øl, læskedrikke og mineralvand i en række lande i verden. Selskabets ølmærker omfatter "Kronenbourg" og "Grimbergen".

    Carlsberg er aktiv i hele verden inden for produktion og salg af øl og andre drikkevarer. Selskabets vigtigste ølmærker er "Carlsberg", "Tuborg" og "Holsten".

    Carlsberg og S&N er på nuværende tidspunkt partnere i et joint venture-selskab, Baltic Beverages Holding AB ("BBH"), der producerer og sælger øl og andre drikkevarer i Estland, Letland, Litauen, Rusland og flere andre SNG-lande.

    Den 25. januar 2008 afgav et konsortium bestående af Carlsberg og Heineken et offentligt overtagelsestilbud for hele S&N's aktiekapital. Hvis tilbuddet antages, vil det medføre en opsplitning af S&N mellem Carlsberg og Heineken. Konsortiets tilbud forventes at medføre to separate fusioner: den ene vedrørende de S&N-aktiver, Carlsberg erhverver, og den anden vedrørende de aktiver, Heineken erhverver.

    Ifølge det offentlige overtagelsestilbud erhverver Carlsberg S&N's 50 % interesse i BBH samt S&N's aktiviteter i Frankrig og Grækenland. Dagens beslutning vedrører kun den fusion, der følger af Carlsbergs erhvervelse af visse S&N-aktiver. Heinekens planlagte erhvervelse af S&N's øvrige aktiver, der blev anmeldt til Kommissionen den 1. februar 2008, er ved at blive undersøgt.

    Kommissionens undersøgelse af den foreslåede transaktion viste, at den ikke ville få konkurrencemæssige følger på nogle af de berørte markeder. Da BBH er et eksisterende joint venture-selskab mellem Carlsberg og S&N, vil den eneste følge af den foreslåede transaktion på de markeder, hvor BBH er aktivt, være overgangen fra fælles kontrol til enekontrol. Den foreslåede transaktion vil heller ikke medføre mærkbare ændringer i Frankrig og Grækenland, da Carlsberg på nuværende tidspunkt ikke er aktiv på disse markeder. Hvad angår andre EØS-lande, er der kun mindre import og salg af de S&N-mærker, som Carlsberg erhverver, og det vil ikke ændre Carlsbergs nuværende situation.

    Læs mere

    Seneste

    Flere
    Seneste opdatering: 31/10/2010  |Til toppen