Sti

Kommissionen indleder en undersøgelse af mulig statsstøtte vedrørende Aarhus Lufthavn i Danmark
RSS feed
Send til en venSend til en venPrintPrint

15/01/2008

Efter en klage har Europa-Kommissionen i dag besluttet at indlede en formel undersøgelsesprocedure vedrørende påstande om, at driftsselskabet for Aarhus Lufthavn i Danmark, Aarhus Lufthavn A/S, skal have ydet statsstøtte til bestemte luftfartsselskaber via diskriminerende rabatter på lufthavnsafgifterne.

    Kommissionen har også vedtaget et påbud, hvorved Danmark formelt anmodes om at fremsende de yderligere oplysninger, der er nødvendige for at foretage en korrekt vurdering af visse påstande fra klagerens side.

    Undersøgelsen er en opfølgning på en klage om, at de lufthavnsafgifter, der er fastsat af Aarhus Lufthavn A/S, kan udgøre statsstøtte til Ryanair. Ved dagens beslutning indleder Kommissionen en formel undersøgelsesprocedure vedrørende statsstøtte, der muligvis er blevet ydet til de forskellige luftfartsselskaber, der beflyver Aarhus Lufthavn, bl.a. - men ikke begrænset til - Ryanair. Denne procedure vil give parter, som måtte være berørt af denne sag samt de danske myndigheder mulighed for at fremsætte deres bemærkninger til Kommissionens foreløbige analyse af sagen.

    Undersøgelsen skal ikke mindst sætte Kommissionen i stand til at afgøre, om Aarhus Lufthavn A/S fastsætter sine lufthavnsafgifter uafhængigt af de offentlige myndigheder, eller om de arrangementer, driftsselskabet har indgået med forskellige luftfartsselskaber, er i overensstemmelse med det markedsøkonomiske investorprincip. Skulle svaret på et af disse spørgsmål være bekræftende, vil Kommissionen konkludere, at de pågældende lufthavnsafgifter udgør statsstøtte.

    Er der ydet støtte til luftfartsselskaber, skal Kommissionen afgøre, om støtten er forenelig med fællesmarkedet. På dette stadium er det ikke lykkedes Kommissionen at indhente tilstrækkelige oplysninger fra de danske myndigheder til enten at konkludere, at de pågældende foranstaltninger ikke udgør statsstøtte, eller at de udgør lovlig støtte, og beslutningen opfordrer derfor Danmark til at fremsende disse oplysninger.

    15. januar 2008

    Læs mere

    Seneste

    Flere
    Seneste opdatering: 31/10/2010  |Til toppen