I meddelelsen "På vej mod en EU-politik på det strafferetlige område", skitserer Kommissionen, hvordan EU og medlemsstaterne kan samarbejde om indførelsen af en sammenhængende og konsekvent kriminalpolitik på EU-plan.

De vigtigste ledende principper er følgende:

• Strafferetten skal altid være et redskab, der benyttes som en sidste udvej
• Strafferetlige sanktioner skal være forbeholdt særligt grove lovovertrædelser
• Strafferetlige foranstaltninger er følsomme i relation til grundlæggende rettigheder – al ny lovgivning på dette område må vedtages under fuld respekt for de grundlæggende rettigheder, som garanteres i EU's charter om grundlæggende rettigheder og Den Europæiske Konvention om Beskyttelse af Menneskerettigheder
• Enhver beslutning om, hvilken form for strafferetlig foranstaltning eller sanktion der skal vedtages, må træffes på grundlag af klart dokumenterede fakta og overholdelse af subsidiaritets- og proportionalitetsprincipperne.
• Der er én meget væsentligt forskel mellem de strafferetlige foranstaltninger, Europa-Parlamentet og Rådet vedtager på EU-plan, og de nationale straffelovgivninger – EU-foranstaltningerne kan ikke pålægge enkeltpersoner direkte forpligtelser. EU-lovgivning om strafferet kan kun afføde sanktioner for enkeltpersoner, når et nationalt parlament har gennemført denne lovgivning i national ret. Derfor ser Europa-Kommissionen det som en absolut nødvendighed, at de nationale parlamenter inddrages i hele lovgivningsprocessen på dette område.

Danmark bliver i medfør af retsforbeholdet ikke umiddelbart omfattet af de nye tiltag.