Sti

Toldkontrol: Kommissionen kræver forklaring af Danmark
RSS feed
Send til en venSend til en venPrintPrint

12/05/2011

Europa-Kommissionen har bedt Danmark om en redegørelse for den bebudede indførelse af mere omfattende toldkontrol ved de danske grænser.
På grundlag heraf vil Kommissionen undersøge, om kontrollen er i overensstemmelse med gældende EU-ret. Kommissionen vil naturligvis sikre at EU-traktaten er overholdt. Det gælder såvel den frie vareudveksling som den fri bevægelighed for personer inden for EU's grænser.

    Baggrund:

    Schengen-området og -samarbejdet er baseret på Schengen-aftalen fra 1985. Schengen-området er et landområde, hvor fri bevægelighed for personer garanteres. De deltagende stater har afskaffet alle indre landegrænser og indført fælles ydre grænser. Her anvendes fælles regler og procedurer for korttidsvisum, asylansøgning og grænsekontrol. Samtidig har man øget samarbejdet og koordineringen mellem politi og retsinstanser for at garantere sikkerhed inden for Schengen-området. Schengen-samarbejdet er indskrevet i de juridiske rammer for Den Europæiske Union (EU) med Amsterdam-traktaten fra 1997. Det er dog ikke alle landene i Schengen-samarbejdet, som også hører til Schengen-området. Det kan enten skyldes, at landene ikke ønsker at afskaffe grænsekontrollen, eller at de endnu ikke opfylder kravene i Schengen-reglerne.

    I løbet af 1980'erne startede en debat om betydningen af begrebet ”fri bevægelighed for personer”. Visse medlemsstater mente, at begrebet kun bør anvendes på EU-borgere, hvilket indebærer en bevarelse af kontrollen ved grænserne for at skelne mellem EU-borgere og borgere fra tredjelande. Andre medlemsstater ønsker derimod at indføre fri bevægelighed for alle og følgelig at afskaffe kontrollen ved grænserne. Da det var umuligt at opnå enighed inden for Det Europæiske Fællesskab, besluttede Frankrig, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Nederlandene i 1985 at skabe et fælles område uden grænser, det såkaldte "Schengen-område", der er opkaldt efter den by i Luxembourg, hvor de første aftaler blev undertegnet. Efter undertegnelsen af Amsterdam-traktaten blev det mellemstatslige samarbejde integreret i Den Europæiske Union pr. 1. maj 1999.

    Udviklingen af Schengen-samarbejdet og udvidelsen af Schengen-området

    Den 14. juni 1985 blev således den første aftale mellem de fem lande, der grundlagde samarbejdet, undertegnet. Der blev udarbejdet en konvention, der blev undertegnet den 19. juni 1990. Konventionen trådte i kraft i 1995 og har gjort det muligt at afskaffe de indre grænser mellem de deltagende stater og skabe en fælles ydre grænse, hvor kontrollen med indrejse i Schengen-området finder sted efter identiske procedurer. Der er vedtaget fælles regler for visum, asylret og kontrol ved de ydre grænser for at muliggøre fri bevægelighed for personer i deltagerlandene uden at forstyrre den offentlige orden.

    For at forene friheds- og sikkerhedshensyn ledsages den frie bevægelighed af såkaldte "kompensations­foranstaltninger". Samarbejdet og koordinationen mellem politi og retsinstanser blev forbedret for at beskytte den indre sikkerhed i medlemsstaterne og især for effektivt at bekæmpe organiseret kriminalitet. Med henblik herpå oprettede man Schengen-informationssystemet (SIS). SIS er en sofistikeret database, som gør det muligt for de ansvarlige myndigheder i Schengen-landene at udveksle oplysninger om visse kategorier af personer og varer.

    Schengen-området er gradvis blevet udvidet til at omfatte næsten alle medlemsstater. Italien undertegnede aftalerne den 27. november 1990, Spanien og Portugal den 25. juni 1991, Grækenland den 6. november 1992, Østrig den 28. april 1995 og Danmark, Finland og Sverige den 19. december 1996. Tjekkiet, Estland, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet kom med den 21. december 2007 og det associerede land Schweiz den 12. december 2008. Bulgarien, Cypern og Rumænien er endnu ikke fuldgyldige medlemmer af Schengen-området. Grænsekontrollen mellem de lande og Schengen-området opretholdes, indtil Det Europæiske Råd beslutter, at betingelserne for afskaffelse af den indre grænsekontrol er opfyldt. (For så vidt angår Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling, se nedenfor).

    Foranstaltninger vedtaget af de medlemsstater inden for rammerne af Schengen-samarbejdet

    Blandt de vigtigste foranstaltninger kan nævnes følgende:

    • afskaffelse af personkontrol ved de indre grænser
    • fælles regler for personer, der krydser EU-medlemsstaternes ydre grænser
    • harmonisering af vilkårene for indrejse og udstedelse af visa til korte ophold
    • øget politimæssigt samarbejde (herunder ret til observation og forfølgelse over grænserne)
    • styrkelse af det retlige samarbejde gennem et hurtigere udleveringssystem og en bedre overførelse af fuldbyrdelseskompetence i straffesager
    • oprettelse og udvikling af Schengen-informationssystemet (SIS).

    Schengen-informationssystemet (SIS)

    Som noget centralt i Schengen-reglerne er der udarbejdet et informationssystem. Det giver de nationale grænsekontrolmyndigheder og landets retsmyndigheder mulighed for at indhente oplysninger om personer og varer.

    Medlemsstaterne giver oplysninger til SIS gennem nationale net (N-SIS), der er forbundet til et centralt system (C-SIS). Dette system er endvidere udbygget med det såkaldte SIRENE-net, der udgør SIS's brugergrænseflade.

    Danmarks deltagelse

    Selv om Danmark allerede har undertegnet Schengen-konventionen, kan landet inden for rammerne af EU vælge, om det vil anvende nye foranstaltninger, der er baseret på afsnit IV i EF-traktaten, selv om de udgør en videre udvikling af Schengen-reglerne. Danmark er imidlertid bundet af visse foranstaltninger inden for den fælles visumpolitik.

    Læs mere

    Seneste

    Flere
    Seneste opdatering: 16/05/2011  |Til toppen