Sti

Unionsborgerskab: Generaladvokatens forslag til afgørelse i sagerne C-310/08 og C-480/08
RSS feed
Send til en venSend til en venPrintPrint

20/10/2009

Generaladvokaten er i dag kommet med sit forslag til afgørelse i to sager om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område.

Sagerne giver Domstolen lejlighed til at præcisere sin hidtidige praksis vedrørende artikel 12 i forordning (EØF) nr. 1612/68 og til at afklare forholdet mellem denne bestemmelse og direktiv 2004/38/EF om opholdsret for unionsborgere og deres familiemedlemmer, der blev vedtaget i 2004.

    I sagen C-480/08 (Teixeira) lød spørgsmålet til Domstolen: Kan en unionsborger, der ikke er erhvervsaktiv og heller ikke råder over tilstrækkelige midler, qua sin status som omsorgsperson for sin datter opnå opholdsret i den medlemsstat, hvor datteren som barn af en tidligere vandrende arbejdstager er under uddannelse?

    Den foreliggende sag har flere lighedspunkter med den verserende Ibrahim-sag (sag C-310/08), der ligeledes tager udgangspunkt i en præjudiciel anmodning indgivet af Court of Appeal. I begge sager har ikke-erhvervsaktive personer uden tilstrækkelige midler ansøgt om bistand til at finde en bolig. Til støtte for deres krav henviser de begge til deres påståede opholdsret i Det Forenede Kongerige med henblik på at passe deres mindreårige børn, der er under uddannelse i Det Forenede Kongerige. Til forskel fra Ibrahim-sagen kommer ansøgningen om en social ydelse i Teixeira-sagen imidlertid ikke fra en tredjelandsstatsborger, men fra en unionsborger, der tidligere selv har været erhvervsaktiv i Det Forenede Kongerige og også fortsat bor dér.

    Generaladvokatens forslag til afgørelse:

    På baggrund af det ovenstående foreslår jeg Domstolen at besvare forelæggelseskendelsen fra Court of Appeal (Civil Division) således:

    »1)      Såfremt en unionsborgers barn er under uddannelse i den medlemsstat, hvor unionsborgeren er eller har været beskæftiget som vandrende arbejdstager, har den forælder, der faktisk passer barnet, en afledt opholdsret i værtsmedlemsstaten i medfør af artikel 12 i forordning (EØF) nr. 1612/68.

    2)      Denne forælders opholdsret er ikke betinget af, at den pågældende råder over tilstrækkelige midler og har en sygeforsikring, der dækker samtlige risici.

    3)      Denne forælders opholdsret er ikke betinget af, at den pågældende var erhvervsaktiv som vandrende arbejdstager i værtsmedlemsstaten på det tidspunkt, hvor barnet påbegyndte sin uddannelse. Det er tilstrækkeligt, at barnet har boet i værtsmedlemsstaten fra et tidspunkt, hvor en af forældrene havde opholdsret i denne stat qua sin status som vandrende arbejdstager.

    4)      Opholdsretten for den forælder, der faktisk passer barnet, ophører, når barnet når myndighedsalderen, medmindre omstændighederne i det enkelte tilfælde kræver, at den pågældende forælder fortsat passer barnet efter dette tidspunkt, for at give det mulighed for at fortsætte og afslutte sin uddannelse.«

    Sagen C-310/08 (Ibrahim) drejer sig om en somalisk kvinde som er bosat med sine fire skolesøgende børn i Det Forenede Kongerige. Børnene er, ligesom deres far, danske statsborgere, men nu er forældrene blevet skilt og fru Ibrahim er ikke erhvervsaktiv.

    Spørgsmålet til Domstolen lød:

    Har ægtefællen og børnene kun opholdsret i Det Forenede Kongerige, hvis de opfylder betingelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38?

    Eller kan en sådan opholdsret udledes af artikel 12 i forordning nr. 1612/68, således som forordningen er blevet fortolket af Domstolen, uden at det kræves, at betingelserne, som er fastsat i direktiv 2004/38 er opfyldt, og er det i givet fald et krav, at de råder over tilstrækkelige midler, således at det forventede ophold ikke bliver en byrde for værtsmedlemsstatens sociale system, og at de er omfattet af en sygeforsikring, der dækker samtlige risici i værtsmedlemsstaten?

    Og hvis det første spørgsmål besvares bekræftende, er situationen da en anden under omstændigheder som i den foreliggende sag, hvor børnene begyndte at følge undervisning, og unionsborgeren ophørte med at arbejde før den dato, hvor Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38 skulle være gennemført af medlemsstaterne?

    Her anbefaler Generaladvokaten at:

    Børn af en EU borger, der har taget bopæl i en medlemsstat under udøvelsen af en af deres forældres ret til ophold som vandrende arbejdstager i denne medlemsstat har ret til at opholde sig der for at deltage i almindelig skolegang, jf.  artikel 12 i forordning (EØF) nr. 1612/68 af 15. oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet.

    Artikel 12 i forordning nr. 1612/68, skal i det foreliggende tilfælde fortolkes således, at den forælder, som er den , der faktisk passer børnene, uanset hans eller hendes statsborgerskab, har ret til at opholde sig sammen med dem for at lette udøvelsen af denne ret. Den omstændighed, at den forælder, der er borger i Unionen, er ophørt med at være en vandrende arbejdstager i værtslandet og senere har forladt den pågældende medlemsstat, samt det faktum, at børnene og den forælder, der faktisk passer dem, ikke er selvforsynende, og er afhængig af social bistand i værtslandet, og den tid, børnene har været indskrevet i almindelig undervisning i værtslandet, er uden betydning i denne henseende.

    Læs mere

    Seneste

    Flere
    Seneste opdatering: 30/10/2010  |Til toppen