Sti

Tegneserie-konkurrence for alle unge i EU
RSS feed
Send til en venSend til en venPrintPrint

28/11/2008

Under titlen "Den Europæiske Union og EU-borgerskab" har Europa-Kommissionens næstformand med ansvar for retlige anliggender, frihed og sikkerhed, Jacques Barrot, i dag den 28. november 2008 udskrevet en konkurrence. Unge på mindst 16 år, som studerer kunst eller grafisk formgivning, og som er EU-statsborgere eller har bopæl inden for EU, opfordres til at lave en tegneserie, som illustrerer, hvad det vil sige at være EU-borger. Tegneserien skal være på en side og uden ord. Formålet med konkurrencen er at få unge til på grundlag af deres egne erfaringer at beskrive, hvad det vil sige at være borger i EU.

    Jacques Barrot understregede, at man ved at betone borgernes liv i EU og ikke kun fremhæve medlemsstaternes statsborgere får mulighed for aktivt at inddrage mennesker, som bor i EU, men som ikke nødvendigvis er statsborgere i en medlemsstat, og at anlægge en meget bred opfattelse af ordet EU-borger. Han tilføjede, at når man berører begrebet EU-borger, så har man at gøre med selve grundlaget for ens liv i Den Europæiske Union, og han fortsatte med at sige, at det var grunden til, at han i forbindelse med denne konkurrence foreslog alle studerende inden for kunst og grafisk formgivning, som er mindst 16 år, at lave en tegneserie, som illustrerer begrebet EU-borger.

    De unge, der beslutter sig for at deltage i konkurrencen, skal således hver især lave en tegneserie på en side uden brug af ord om, hvad det vil sige at være EU-borger. Konkurrencen er fortrinsvis rettet mod studerende (min. 16 år) inden for kunst og grafisk formgivning med bopæl i en af Den Europæiske Unions 27 medlemsstater. Konkurrencen er dog også åben for alle andre unge på 16 år og derover, som har bopæl inden for Den Europæiske Union, og som er interesseret i emnet.

    I medlemsstaterne foretages der en første udvælgelse blandt de indsendte forslag, og de tre bedste inviteres til en prisoverrækkelse, som afholdes i alle medlemsstater den 3. april 2009.

    På EU-plan vil de 27 vindere fra medlemsstaterne blive inviteret til Bruxelles den 9.-11. maj 2009, og der vil blandt de nationale vindere blive udvalgt tre EU-vindere. Ved en ceremoni vil Kommissionens næstformand, Jacques Barrot, overrække vinderne en pris, nemlig 6 000 EUR til nr. 1, 4 000 EUR til nr. 2 og 2 000 EUR til nr. 3.

    De bedste tegneserier vil blive offentliggjort på netstederne for Kommissionens repræsentationer i medlemsstaterne og på Europaserveren. De vil desuden indgå i kommende EU-kampagner om EU-borgerskab.

    Dette initiativ er så meget mere relevant, som både Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet har besluttet at øge oplysningen om EU-borgerskab.

    28. november 2008

    Læs mere

    Seneste

    Flere
    Seneste opdatering: 31/10/2010  |Til toppen